Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aristokratisk Radikalisme.
En Afhandling om Friedrich Nietzsche.
1 det nærværende Tysklands Literatur synes Friedrich
Nietzsche mig at være den interessanteste Skribent. Skøndt selv i
sit Fædreland lidet kendt er han en Aand af betydelig Rang, som
tilfulde fortjæner at studeres, at drøftes, at bekæmpes og at
tilegnes. Han har blandt flere gode Egenskaber den at meddele
Stemning og sætte Tanker i Bevægelse.
I atten Aar har Nietzsche skrevet en lang Række Bøger
og Hæfter. De fleste af disse Bind bestaa af Strøtanker og de
fleste og nyeste af disse Tanker dreje sig om de moralske
Fordomme. Hans blivende Betydning ligger paa dette Omraade. Men
i øvrigt har han behandlet de mangfoldigste Spørgsmaal, skrevet
om Kultur og Historie, om Kunst og Kvinder, om Samliv og
Eneboerliv, om Ståt og Samfund, om Livskamp og Død.
Han er født den 15de Oktober 1844 paa Valpladsen ved
Lützen. Det første fremmede Navn, han som Barn hørte udtale,
var Gustav Adolfs. Hans Forfædre var polske Adelsmænd (Niézkyj,
og det synes som om den polske Type har vedligeholdt sig hos
deres Ætling trods tyske Mødre i tre Led; ti i Udlandet er han
ofte bleven antaget for Polak. Hans Bedstemoder tilhørte Goethes
Kreds i Weimar.
Han havde som Barn det Held at blive sat i en fortræffelig
Skole, Institutet Schulpforta i Preussen, fra hvilket flere af den
tyske Literaturs mærkelige Mænd ere udgaaede (Klopstock, J. E.
Schlegel, Fichte, Ranke o. s. v.). Lærerne ved denne Skole vilde
efter Nietzsches Udsagn have gjort ethvert Universitet Ære. Han
studerede først i Bonn, saa i Leipzig, hvor den gamle Ritschel,
Tilskueren. 1889. qo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
