Note: This work was first published in 1997, less than 70 years ago. Gustav Hansen is or might still be alive. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
I efteråret 1990 havde man indkaldt forslag til emner for en af parallelsessionerne i Dansk Psykiatrisk Selskabs årlige todagesmøde i Odense. Mit forslag var Stanislav Grofs udvidede kortlægning af det menneskelig sind, der, som vi har set, rækker temmelig meget ud over Freuds begrebsverden. Dette emne skulle vel kunne ruske op i denne profession, der synes at være i krise eller i en tilstand af afmagt. Bestyrelsen fandt desværre, at emnet var "for specielt til at interessere en større del af selskabets medlemmer".
Netop krise og endda krise på afveje, hvormed menes, at en faglig krise halvvejs skjuler sig under den økonomiske krise, dvs. nedskæringerne, skriver Åge Wifstadl og Torberg Foss om i Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift, Krise på avveie, 44/5 (1990), side 489-493, og der tilføjes:"Det kan være mye trøst i tanken om at det en gang skal komme en teori som virkelig forklarer vår kliniske erfaring...".
Psykiateren Fini Schulsinger var inde på det samme i en kronik i Politiken. (Psykiatere og kloge mænd; 18/8 1986) dog uden at bringe megen trøst: "psykiatrien savner afgørende nyskabelser i forhold til gennembruddet i 1950erne, og man mangler nok lidt held med hensyn til de rigtige teorier og hypoteser..."
Er tiden ikke moden til at tage imod en øjeåbnende mennesketeori og en seriøs behandlingsform? Er pilletilbuddet for massivt og liberalt? Er nyhedsstrømmen for overvældende, er vi for overfladiske, mangler vi mod og ansvar? Vækker det ængstelse og ubehag at bringe Grof og dermed LSD i erindring?
Afvises behandlingen som primitiv eller fantasifuld og dermed utroværdig? Strider den nye kortlægning af sindet mod såkaldt sund fornuft eller vanetænkning hos kolleger? Er det sludder at tillægge fødslen betydning? Er tesen om det transpersonlige rent vrøvl, måske religiøst vrøvl? Eller som psykologen Bo Møhl skrev i 1997 i en anmeldelse af førsteudgaven af denne bog: "Jubelhistorier med behandling af årelange psykiatriske lidelser med blot få hyperventilationssessioner øger kun den akademiske skepsis".
Psykiateres og psykologers ignorance på dette felt er beskæmmende. Rigtig mange mennesker forholdes muligheden for hel eller delvis helbredelse, fordi ingen afprøver teori og praksis eller iværksætter forskning.
Værst ved psykiatrien og tæt på forstening er dens passive (og aktive?) modstand mod en revolutionerende ide, som har banket på i årevis.
Jeg foreslår Fini, Raben og alle andre kolleger, ja også psykologer at læse min bog og derpå gå på opdagelse i Stanislav Grofs bogværk.
Heldet ligger lige for næsen af jer allesammen! "Teorien, som virkelig forklarer vor kliniske erfaring" og "den afgørende nyskabelse"er hermed præsenteret.
