Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4de del. Sansene - 7de kap. Synet - d. Irritasjonsforholdene. Farveirritasjonene i forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111.
det lys som faller på dem blir for en del på ulike vis reflek*
teret av de forskjellige pigmenterte farvepapirer i bruk.
I hovedsaken gjelder efternevnte to farveblandingslover: Når
to farver blandes, så kommer frem en ny farve. Den ligger i
spektret mellem de to andre og nærmest den som det er mest
av i blandingen, nettop i det mon som blev bestemt ved denne
overvekt. Blandingsfarven er så meget mere grå og umettet,
jo større frastand i farvecirklen det er mellem de to utgangs*
farvene. Resultatet blir så meget mere grålig, jo lengre de to
komponenter ligger fra hverandre. Dette fører over til den andre
blandingslov.
Til hver farve svarer en motfarve. Blandes de to sammen,
så kommer frem et farveløst intrykk: hvitt eller grått. To slike
farver kaller man komplementær farver. Man kunde kanskje
vente, at det for dem måtte råde regelrette fysikalske vilkår;
det syntes f. eks. naturlig, om intrykket blev motsvaret av be*
stemte forhold med svingetallet hos de to farvelys. Men slik
er det ikke. Heller ikke i frastanden mellem de to farver kan
øines noen regel. I spektret ligger de fra hinannen med et mel*
lemrom av J*delen av spektret. Vi kan bare slå fast de psy*
kologiske egenskaper som skaper komplementarismen.
Utfyllende eller komplementære er farvepar som: rødt—blå*
grønt (spanskgrønt); orange—grønblått, cyanblått; gult—indigo*
blått, ultramarineblått; gulgrønt—fiolett; grønt—purpur.
Også i andre stykker rår et samsvar mellem komplementær*
farvene. Det er i fleste fall rødt*blågrønt som feiler hos den
farveblinde. Ved lys med den tilsvarende bølgelengde ser han
grått. Til dette slutter sig et fenomen hos alle mennesker: Ser
man med indirekte syn, altså bare med perifere deler av øiet,
ikke med det innerste eller mellemste parti, så merkes rødt og
blågrønt lys ikke som farve men som grått. På lignende måte
med farveparret blått og gult. De samfølges ved de såkalte
perimeterforsøkIntrykket av farve ved disse kvaliteter, ved
blått og gult, varer nokså lenge, enda om lyset ikke faller inmed
midten av øiet. A merke er dessuten om disse farver, at blått
og gult pleier folk opfatte, selv om de ellers er farveblind.
Av lovene for farveblanding følger: Dersom man vil ha
hele raden med farver og gråtoner frem, så trenger man bare
noen få farver for å være hjulpen. Gjelder det om å få far*
vene i alle grader av metning, så bør en velge rødt, grønt og
blåfiolett. At de 3 farver spiller denne rolle har bestemt nav*
net for farveførligheten. De som ser farver normalt kalles tri*
kromater. Mens dikromater er navn på dem som bare opfatter
1 Med perimeteren måler man grensene for de ulike synsfelter. Den er
en halvkrets, indelt i grader. Man ser urokkelig på nulpunktet for målins
gen i apparatet og lar føre frem fra siden noen prøveobjekter. Iakttageren
skal melde om hvorledes det er med det lys eller den farve han ser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
