Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tænkningens og Indbildningskraftens Naturopfatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kundskaber, som ere Frugtrn af Slægtens, tildeels maaskee af hans
egen Undersøgelse; men de ere ligesaa nærværende for hans
Anskuelse, som Mindet om de sædvanlige Livserfaringer ere
for Hverdagsmenneskene. Hans Maalestok er atter langt
større end paa det foregaaende Standpunkt; for ham er
allerede Maanens Afstand uhyre stor i Sammenligning med
alle Afstande her paa Jorden, og dog meget nær i
Sammenligning med de andre Himmellegemer, som den ofte gaaer
forbi og skjuler for vort Øie. Enhver føler, hvorledes
Tanken om Himmelens Storhed her er voxet og bleven mere
betydningsfuld: men den store Tanke om en Orden i
Himmelbevægelserne, og det en for Jorden følgerig og
velgjørende Orden, kommer her til. Det er Tanken om en
fornuftig Styrelse uden for Jorden, en høiere Fornuft, som her
fremtræder, skjøndt, ifølge den menneskelige Natur, ikke uden
mange fremmede Bestanddele. Paa det tidligere Standpunkt
har Indbildningskraften udfyldt det tomme Rum i Kundskaben,
ved at lade en Solgud føre Dagens lysende Ildvogn over
Himmelen og udhvile sig om Natten i Havets Skjød.
Maanen fik ligeledes sin agende Guddom. Disse Forestillinger
forsvinde allerede paa det Standpunkt, hvor den første
astronomiske Videnskab dannes, endskjøndt de endnu længe
vedligeholde sig i Folket, ikke blot hos de Uvidende, men ogsaa hos
dem, som med megen anden Dannelse ikke forener den, som
øses af den flittige Himmelbetragtning. Derimod hæves
Tanken endnu ikke til Eenheden i den guddommelige Styrelse;
hvert af de vandrende Himmellys faaer sin egen Guddom,
udsmykket med jordiske Egenskaber. Den umaalelige
Indflydelse, Solen har paa Jorden, og den ikke uvigtige
Betydning, Maanen har, saavel ved sit Lys som ved sine
Tidsskifter, lod let den Tanke opstaae, at ogsaa de andre
Himmellys ikke kunde være uden Indflydelse paa de menneskelige
Forhold. Denne Tanke maatte saameget mere fæste Rod, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
