- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
65

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tænkningens og Indbildningskraftens Naturopfatning.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man ikke kunde falde paa at tillægge Himmelen nogen
Betydning uden med Hensyn paa Jorden. Om end Guderne
havde en høiere Tilværelse, vare de dog Jordens Guder, og
denne Jord var Midpunktet for det Hele. Man faldt da
paa at tillægge de Mindre blandt de vandrende Himmellys en
Indflydelse paa de enkelte Menneskers Skjæbne; saaledes
opstod da Stjernetyderiet, som fandt en saa rig Understøttelse
i de menneskelige Daarligheder. Det sees let, at en
Soldyrkelse eller en heel Himmeldyrkelse passer til dette
Standpunkt; men at derimod Meget i den tidligere Fabellære blot
kunde bestaae ved Siden deraf, som Levninger fra en anden
Tid, hvilke man ei vovede at fratage Mængden.

I Henseende til Himmelens Bygning maatte man ogsaa
paa dette Standpunkt endnu danne sig en falsk og altfor
indskrænket Forestilling, endskjøndt denne var langt større end
paa de foregaaende. Først tænkte man sig, at hele
Himmelhvælvingen dreiede sig omkring Jorden, og at de vandrende
Himmellys havde deres Baner paa denne Hvælving; at
tænke sig den anderledes end fast, kunde man ikke falde paa.
Det var Himmelens Befæstning, Firmamentet, som hvilede
paa stærkke Støtter, f. Ex. de høieste Bjerge; men senere
indsaae man, at hvert af de vandrende Lys havde sin Bane i en
anden Afstand fra Jorden: man maatte give hver sin egen
Hvælving, en gjennemsigtig Krystalhvælving, og over alle disse
Hvælvingen for de faste Himmellys, den rene Ildhimmel,
Sædet for den høieste Uforanderlighed. Alle disse maatte dreie
sig om en fælles Axe. Man fik saaledes 7 Himle for de
vandrende Himmellys, en ottende til Sæde for et evigt Lys og en
evig Uforanderlighed.

Medens vi nu med vor Viden ere skredne langt ud over
dette Standpunkt, maae vi dog tilstaae os selv, at den Aand,
som var næret med disse Kundskaber, maatte modtage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free