Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tænkningens og Indbildningskraftens Naturopfatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Himmelindtrykket i en langt mægtigere Storhed og Fylde, end paa de
forrige Udviklingstrin, og fremfor Alt dertil medbringe en
Tanke om guddommelig Styrelse, som med alle sine
Vildfarelser dog var opløftende og forædlende.
De Fremskridt, som Astronomien gjorde fra den her
omhandlede Tid indtil den Kopernikanske, dannede i sig selv intet
nyt Standpunkt. Opdagelserne, som efterhaanden kom til, vare
ikke talrige og endnu mindre meget indgribende, uden
forsaavidt, at de viste Astronomerne større og større Vanskeligheder
i at forene Iagttagelserne med deres Grundtanke om
Verdensbygningen; men udenfra var en ny Verdensopfatning
kommen til ved Christendommen. Verdensbygningen betragtedes
nu som Værket af den eneste Gud. Det er sandt, at denne
Overbeviisning allerede tidligere havde hersket paa en lille Plet
af Jorden og hos adskillige høiere begavede Mænd, adspredte
blandt Hedningerne; men vi have herved ikke villet lade os
aflede fra Tidsfølgen. Tanken blev i Christendommen renere,
Opløftelsen til Gud høiere og herligere; men Astronomien
skyldtes dette ikke. Derimod maatte det tilskrives denne, om
den christelige Indbildningskraft i de mange
Himmelhvælvinger fandt Plads til en Række af forskjellige Boliger for de
Salige.
I den nyere Tid, regnet fra Kopernikus indtil nu,
kunne vi vistnok skjelne flere Standpunkter; men alle i dette
større Tidsrum erhvervede Indsigter findes saaledes
sammenkjædede, at vi ville vinde det klareste Overblik, ved strax at
sætte os paa vor egen Tids Standpunkt. Have vi gjennemskuet,
hvad deraf sees, kunne vi, naar vi ønske det, let forsætte os
tilbage til denne Tidsalders tidligere Standpunkter.
Himmelbetragtningen har nu faaet en ganske ny
Charakter: de faste Himmelhvælvinger ere forsvundne, Jorden er
ikke mere Midpunktet, men en svævende Klode blandt
utallige andre; Jorden er selv optaget i Himmelen. Det er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
