Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 2. Overtroens og Vantroens Oprindelse og Udviklingsgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Bevidsthed, gjennemtrænger alle vore Sjæleyttringer, og
udgjør deres Form, saa erholder denne barnlige
Verdensopfatning en egen Overeensstemmelse med den i Naturen herskende
Fornuft, og derved det for vor indre Sands saa fattelige
Fornuftpræg, som udgjør Skjønhedens Væsen, og aldrlg ophører
at indtage os. Kunde Mennesket vedligeholde sig i denne
Digtningsverden, vilde hans Liv være en harmonisk Heelhed; men
hans Verdensopfatning blev da kun en anende, halv
drømmende. Verdens Fornuftsammenhæng, den guddommelige
Fornufts Aabenbaring i Tilværelsen, vilde ikke klart opgaae for hans
Bevidsthed; gjennem utallige Kampe maa Slægten derfor
føres til det Stade, hvor Grundeenbeden i alle vore Evner og
alle vore Opfatningsmaader bliver os klar, og hvor Tænkning
og Digtning ikke mere ligge i Strid med hinanden. For dette
Øiemed er der sørget i hele Tilværelsens Indretning.
Mennesket faaer ikke Lov til at indslutte sig i sin
Digtningsverden; Yderverdenens Indvirkninger tillade det ikke: den
paatrænger ham Erfaringer, den afnøder ham Tænkning; Indtryk
af uimodstaaelig Styrke, Tanker, som fremtræde i uafviselig
Klarhed, nøde ham til at opfatte Meget paa en ny Maade.
Dette giver Anledning til to modsatte Følelser: enten Glæden
over det nye Lys, eller Utilfredsheden ved det forstyrrende
Indgreb i den gamle tilvante Verdensanskuelse; alt efter det
Nyes Natur og hvert enkelt Menneskes Eiendommelighed faaer
den ene eller den anden af disse Følelser Overmagten. Et
Par Exempler ville oplyse dette: Aarstidernes Gang har, selv
i de mest begunstigede Verdensegne, en stor Indflydelse paa
Menneskets Tilstand; det maa i de varmere Jordstrøg være
ham vigtigt at vide, naar en Regntid skal afløses af en
Soltid, eller den Tørke, som slutter denne, skal vige for den
frugtbare Regn; men i de koldere Jordstrøg vil det være ham om
muligt endnu mere magtpaaliggende at vide Aarstidernes Gang.
Ved en Række af Himmeliagttagelser danner der sig i en Kreds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
