Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 2. Overtroens og Vantroens Oprindelse og Udviklingsgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af høitbegavede Mænd og deres nærmeste Lærlinger en Kundskab
om de Love, hvorefter Aarstiderne lade sig forudsige, og disse
Kyndige agtes af Mængden som Himlens Fortrolige og
Slægtens Velgjørere; ved deres Viisdom gjøres de Forretninger
mulige, der udkræve Forudbestemmelser, som Agerdyrkning,
Sammenkomster til Religionshandlinger, store Krigstog o. dsl.
Det er just ikke Mængden, som herved vækkes til særdeles
Eftertanke; men i den Kreds af Indviede, hvor Kundskaben pleies
og bevares, maa man snart blive vaer, at Mængdens
Forestillinger om Himmellegemerne som fritherskende Guder, hvis
Gavmildhed man skylder Aarets Velgjerninger, ikke passe til
de Love, hvorefter Begivenhederne maae rette sig; men herved
opstaaer der ifølge menneskelige Vilkaar to modsatte
Eensidigheder: hos Nogle en Tvivl imod Mængdens
Forestillingsmaader i Almindelighed, og derved ogsaa om de Sandheder, som
indeholdes i en med mange grove Vildfarelser blandet, i sin
Grundvold dog rigtig Tro; hos Andre derimod en Frygt for
at fratænke sig al Overbeviisning om det Guddommelige i
Tingen. Under hine Indsigters tidligere Udvikling ville dog
disse to Retninger neppe oparbeide sig til nogen afgjørende
Eensidighed; men Tanken vil ligesom i Svingninger bevæge sig
hid og did mellem begge Yderligheder, og Mennesket føle, at
hans Tanke ikke formaaer at naae Bunden i dette Dyb. Men
de samme Tankeretninger uddanne sig efterhaanden videre, og
det desto mere, jo større Antallet bliver af dem, som faae
nogen Kundskab om Himmellovene, hvilken hos de Fleste bliver
meget overfladisk; dette vil navnligt være Tilfældet, naar
Himmelbegivenheder, som Mængden betragtede med Skræk, vises
at være fareløse Følger af Verdenslovene. Man tænke sig den
Rædsel, der maatte overfalde Menneskene, naar de, ved at see
en Solformørkelse, indbildte sig, at en uhyre Drage vilde
opsluge Solen: det var for dem, som om Mørkets Magter truede
at opsluge Lysets; men selv, efter at man havde aflagt denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
