Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 1. Kundskabsevnens Væsenseenhed i det hele Verdensalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betænke vi endvidere, at vore Forsøg have viist, at
Legemerne kunne blive elektriske ved Gnidning, ved Berøring med
uligeartede Dele, ved Varmeforskjelligheder, saa tør vi neppe tvivle
om, at de samme Virkninger ogsaa paa andre Planeter ville
skee efter de samme Love, og at dette ogsaa maa gjælde for
Varmens, Lysets og Magnetkraftens Frembringelse ved
Elektricitet, Elektricitetens ved Magnetvirkninger o.s.v.
Alt dette maae ogsaa lade sig anvende paa de chemiske
Virkninger i Ordets mere indskrænkede Betydning, paa
Stoffernes Forbindelser og Adskillelser. Vi frembringe jo ved
Elektricitet de forskjelligste indre Forandringer; hvorledes var det
vel muligt, at en kraftig elektrisk Strøm, som her forvandler
et Legeme til Støv og Damp, ikke ogsaa skulde gjøre det paa
andre Verdenskloder? Skulde ikke modsatte Stoffers
Forbindelser ogsaa andetsteds ophæves ved den elektriske Strøm? og
skulde de fra hinanden adskilte chemiske Grunddele ikke hisset
ligesom her forholde sig som Mængderne af de anvendte
elektriske Kræfter?
En aandrig Chemiker og fortræffelig Experimentator blev
for nogle Aar siden ved vigtige Spørgsmaal i hans Videnskab
bragt paa en Formodning, som stod i Strid med en af de
store Naturloves Almeengyldighed, idet at han meente, at
Masser af forskjellige Stoffer, som have samme Vægt paa vor Jord,
ikke havde det i Henseende til andre Verdenslegemer; hvilket
med andre Ord vilde sige, at Tiltrækningen ikke skulde have
nogen Almindelighed. Som sand Experimentator satte han
denne Tanke paa Prøve, og veiede Legemer, som havde vakt
hans Tvivl, til forskjellige saaledes valgte Dags- og
Nattetider, at naar Solen ikke tiltrak disse Stoffer i samme
Forhold som Jorden, maatte Veiningerne give forskjellige Udfald;
men han fandt ingen Forskjel ved de omhyggeligste Veininger.
Saaledes har det altsaa viist sig, at et Forhold, som staaer i
den nøieste Sammenhæng med Læren om Legemernes indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
