- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
145

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 1. Kundskabsevnens Væsenseenhed i det hele Verdensalt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Natur urokkeligt har bekræftet sin Almindelighed mod de i
Chemien opreiste Tvivl.

Utallige Bud fra Verdensrummet have paa en
mærkværdig Maade bragt os Underretning om Materiens eensartede
Natur i og udenfor Jorden, ja endog antydet en Lighed, der
gaaer mere i det Enkelte, end vi ellers havde kunnet erfare:
jeg taler om Meteorstenene. Om deres Masse ogsaa ved
Indtrædelsen i vor Atmosphære indgaaer nye Forbindelser, saa er
dog deres Overeensstemmelse med vor Jords Legemer, saavel i
Henseende til Grundstofferne som til Forbindelsesmaaderne og
de deraf opstaaende Krystalformer, meget talende.

Overalt er altsaa den samme Materie, de samme Kræfter,
de samme Love, og disse Love ere Fornuftlove, kunne følgelig
kun opfattes af Fornuftvæsenet.

Vi have endnu en høist vigtig Side af vor Gjenstand at
betragte: alle Planeters lige Udviklingsmaade, og hvad der kan
afledes deraf for vort Øiemed. Vi vide, at Jorden var
flydende, førend den blev fast; blandt Beviserne for denne
Sandhed have vi et, der lader sig anvende paa andre
Verdenslegemer: nemlig vor Jordklodes Afvigelse fra Kugelskikkelsen;
hvilket allerede i det Foregaaende tiltrak sig vor Opmærksomhed
i en anden Henseende. Det er jo en afgjort Sandhed, at de
Kræfter, som have givet Jorden den velbekjendte Afvigelse fra
Kugelskikkelsen, kun formaaede at udrette dette, medens Kloden
var i sin flydende Tilstand; da nu denne Afvigelse fra
Kugelskikkelsen ogsaa finder Sted hos andre Planeter, forsaavidt man
har kunnet bestemme deres Form og Axedreining, og da de
forskjellige Gjennemsnits Forhold i ethvert af disse
Verdenslegemer er saadant, som Anvendelsen af de os bekjendte
Naturlove fordrer, saa viser det sig, at de andre Planeter ogsaa have
været flydende.

Ere vi nu gjennemtrængte af den Overbeviisning, at Alt
i hele den legemlige Tilværelse bliver frembragt af den samme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free