Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord til norske læsere, af Leo Tolstoy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bort fra «denne verdens kongedømme,» og ønsker
Guds riges komme, vil se i Dukhoborserne sine
brødre, sin sags sandhedsvidner.
Og saadanne folk vil ikke nøie med at
hjælpe. Føde, klæder og husly er nødvendig for
de ulykkelige, som er tilbage; de, som har hjerte
for at give, vil give. Men lad os huske paa, at
ingen bøn om hjælp er kommen eller kommer
fra Dukhoborserne selv. De siger, at Gud —
som er deres liv — vil give dem, hvad de
trænger, og de er tilfreds med at lide, naar saa
er hans vilje, da de er overbevist om, at ingen
forfølgelse i denne verden kan røve fra dem det
evige liv, som de har vundet ved lydighed mod
sandheden. De siger — at det beste et menneske
kan gjøre er at ofre sit liv i aandens tjeneste under
Jesu førerskab, som siger: «Elsker hverandre.
Elsker eders fiender.»
Alle de, som har bidraget til udgivelsen af
denne bog, fra Leo Tolstoy til den siste af de
bønder, hvis breve er anført, deler denne
opfatning og har følelsen af, at bogens første opgave
er at lade verden faa vide, hvorledes
sandhedslivet vokser under lidelser.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
