Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Begreb om fri Tænkning og kun bekjanrpede den ene
Overtro med den anden. Jntoleraneen astog heller ikke
meget-, Calvin lod Lægen Servet brænde for hans
kjcetterske Anskuelse af nogle Dogmer, og den milde Re-
formator Melanchton lykonskede Calvin til denne vel-
valgte Fremgangsmaade mod chetterne.
Keppler ·(som selv ikke gik fri for Præsteanfeegtelser,
og hvis egen Moder var nær ved at blive brændt som
Hex) havde endnu meget mystiske, theologiske Forestillinger
om Jorden, hvilken han betragtede som et levende Dyr,.
og om Planeterne, der af Aander fortes rundt om Solen;
Newton tf 1717) tilintetgjorde dem alle ved at indordne
de herhenhørende Phaerrontener under den almindelige Til-
treekningslov (iovrigt var han endnu Gudtilbeder1).
J reent philosophisk-kritisk Retning havde i England
fornemmelig Hobbes afgjort bekjanrpet Læren om To-
heden, Kraft-Materie, Sjæl-Legeme. Midten af det
Ude Aarhundrede, Locke, sluttede sig tildeels til Hobbes,
l) Den før Nervton almindelig gjældende, meget forviklede
og umotiverede Lære om Himmellegemernes Bevægelse var
Deseartes’s (de eartesianske Hvirvler). Det kostede over-
ordentlig megen Anstrcengelse at faae denne fortrceth ved
Newtons klare Lære-; Autoriteteztroen og Uvidenheden var
faa stor, at en Newtvnianer (Clarke) maatte gribe til det
Fis, at optage Newtons Lære som Noter i en fransi
Mkkcsianst Lærebog« det i Oversættelse ganske almindelig
brugtes iEngland, Newtons eget Fædreland. Og saa-
ledes fik Læren virkelig Indpas. Methoden turde endnu
veere ret hensigtsmeessig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
