Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
I
4
idet han i altfals ikke benegtede Muligheden af, at Tænk-
ningen kunde være en Egenskab ved Materien, og idet
han overfor de gamle Lærdomine om medfødte Jdeer (saa-
ledes betegner man jo endnu saadanne, som ere modtagne
forud for al Tænkning og som ikke senere lade sig retfærdig-
gjore ved dennes bævdede den sandselige Erfaring som Er-
kjendelsens eneste Udgangspunet (Sensualismen).
Spinoza tilbage-førte de theologiske Modsætninger til
een Grundeenbed, eet Grundværende, Substansen, hvis
Egenskaber vare Udstrækning og Tænkning, og hvoraf alle
Enkelthcder vare enkelte Tilværelsesformer-, Attributer; her er
langt mere Mhstik tilbage end hos Hobbes, idet Substanfen,
Gud, endnu bestandig staaer som noget Hoiere overfor
Enkeltbederne, og idet Tænkning og Udstrækning staae
umedierede overfor hinanden, fom avarte Egenskaber (han
er den betvdeligste nyere Repræfentant for »Pantheisnten«
Alguderietz Gud er Alt og Alt i Gud).
Men Theologiens Sag var nu ialtfald; ved disse
forskjellige Bestræbelser næsten tabt; Naturvidenskaben,
Erfaringen i uadskillelig Forening med den fri Kritik var
grundlagt og bredede sig stedse mere paa dens Bekostning.
Troen paa det Overnaturlige, Aanderne og det Absolute,
blev ved ethvert Fremskridt i Erkjendelsen indskrænket mere
og mere. J Chemien sortrcengtes Troen paa det Absolute,
de Vises Steen, ligesaa i Medicinen (Unioersalmidlet); i
Astronomien forsvandt Stjernetyderiet efterhaanden, hvilket
atter var et Nederlag for de theologiske Forestillingen
Troen paa Guds Jndgriben ved Pest, paa Cometer som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
