Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
til den todske Kritik, oversatte og udbredte (Strauß, Feners
baeb, sysiiksne tie la Natten-M
Saaledes faae Sagerne mere og mere den simple og
naturlige Stilling, at Theologien med Jesuiterne i Spidsen,
Kongemagten vg Aristokraiiet komme til at staae overfor
den fri Videnskab, den sveiale Kritik og de arbeidende
Klasser-. Og om end Kantpens Udfald vakler, om end
hiint ferste Parti kan vinde mange Smaafeire, saa skrider
dog Oplveningen stadig fremad; for at holde sig mod
Angrebene, maa Jesuitismen selv optage Bestanddele af den
fjendtlige Videnskab i sig, hvilke ville ende med at for-
treenge deres Traditioner·» i et længere Tidsrum kan Ud-
faldet ikke blive tvivlsomt.
Uagtet Jesniiismen lige til det Sidste har benyttet alle
de Fis, al den skjandige Undertrykkelse, Censnr, Straffe
for enbver fri Yttring, religiøse Forfolgelser, Forlokkclser
af alle Arter, saa er dog Troens Sag snart aldeles tabt.
Naar Revolntionen atter ljar seiret, indført Prrssens Fri-
hed, Folkeoplysning, Arbeidets Frigjerelse, saa er det ude
med den. Hvorlænge Sligt varer-, kan man jo rigtignok
ikke med Sikkerhed vide; Menneskenes Masse er bedrøvelig
l) Det kan være vaerdt at lægge Mærke til, hvorledes de
forskjellige revolutioncere Retninger først udvikles hver for
sig, og dernæst forene sig til en større og mægtigere Stræben-
Saaledes var Materialisten Hobbes en ivrig Absolutisi,
medens den Tids engelske Republiianere vare yderst hellige;
nu derimod er man sikkrere i sin Sag, idet man lige bestemt
angriber det Nedarveve i Bevidstheden og i Samfundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
