Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
blind og seig; men Vankerotten synes dog ret nær.
Jesniterne ville neppe see den gyldne Tid oprinde paa Ny,
som de endnu i de sidste Tider have sværmet for (·i Bladet
l’Univers), da man med Jld og Svcerd skulde udrydde
Vantroen. Vore Halvjcsuiter ville neppe mere faae Lov
til at tvangsdvbe Børn og straffe deres Forældre
Hvorledes Naturvidenskaben hver Dag mere trænger
ned iFolket og forjager alskens Overtro, med hvilken
Jver der arbeides paa dens Udbredelse, fornemmelig hvor
man er i Besiddelse as en Folkelitteratur, det er bekjendt
nok. Der behøves kun et Forbund mellem dens Mænd
med det bevidste Formaal, at knuse Theologiens Rester,
saa vilde denne gode Gjerning ikke lade vente længe
paa sig.
Hvad Philosophien angaaer, da viser dens avarte
Rolle sig temmelig tydelig at være udspillct; hvo bryder
sig om »Philosophi« i gammel Betydning?
Saalænge som den theologiske Dressur i Barndommen
vedbliver, saalange ville de svagere Hoveder og de, som
mindre have Leilighed til at uddanne sig i Tænkning, be-
standig beholde betydelige Rester af religios Bevidstheds-
forvirring. Men om en stærk Tro paa Gud i en eller
anden bestemt Form kan der ikke længer være Tale, idet
al senere Livserfaring, al virkelig videnskabelig Erkjendelse,
modarbeider enhver bestemt religios Forestilling
Om der er een Gud eller flere (Treenigheden), om Gud
er over Jorden eller ene og alene til iNaturen, som
«Naturens Sjæl« o. desl., derom er man meget paa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
