Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Lovene kunne gjerne kaldes »objeetiv gyldige-O o:
stemmende med Begivenhederne; indtil en vis Grad ere
de det; men objectiv tilværende, foreskrevne Naturen,
kunne de kun kaldes ved en Anthropomorphisme.
Alle Guds sædvanlige Tillagsord algod, alviis osv.,
ere Superlativer af reent menneskelige Bestemmelser-, sont
anvendte paa en » uendelig Aand«« aldeles tabe deres op-
rindelige Betydning Det er hverken mere eller mindre
urimeligt at tale om Guds Godhed end om et saadant
Væsens Arme og Been. Alle de »aandeligc« Virksom-
heder vare i tidligere Tider noget aldeles dunkelt, og
man vidste slet ikke at paavise noget legemligt Organ
for dem-. og saaledes kan man endog tillægge en ikke
nøiere bestemt, upersonlig Gud Tænkning anntheismen).
Men nu veed man, at Hjcernen er det Organ, hvori de
saakaldte aandelige Virksomheder foregaae; saalænge man
ikke har paaviist en Naturhjeerne eller en guddommelig
Hjcerne, saalænge er altsaa Talen om Naturtanker eller
Guddomstanker meningslos.
For at styrke Troen ved Hjælp af logisk Erkjendelse
har man opstillet Beviser for Guds Væren og Virken,
hvilke ere ret slaae-ude
»maa« skal være en berettiget Sammensatning af Præ-
Missmm saa maa det kun betegne, at vi antage Begiven-
hederne for altid følgende denne Lov; men der indsniger
sig nu fra Ens mystisie, personisicerende Bevidsthede-
baggrund en Biforestilling om den ydre Magt som tvin-
ger Tingene-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
