Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
hvori organisk Liv sremtreeder, er unegtelig ret kleekkelig
hvad Varme, Luftsammenscetning o. s. v. angaaer.
J ethvert Tilfælde vil man vel indrømme, at der heri
ligger endeel mere Sandhed end i Sætningerne om »den
umiddelbare Udstkontning as den guddommelige Skal-er-
krast«, eller i Paastanden om Menneskets Skabelse paa
den sjette Dag. —
Religionens høieste Sandhed, den christelige Morals
Grundpille, er Læren om det evige Liv, Udødeligheds-
troen, eller, som den ogsaa mere beskedent kalder sig,
Udødelighedshaabet.
Ssaklen er et lustigt Væsen, der flyver op til de
høiere Regioner, til Himlen; oven over det blaa Telt
nyder den salige Glæder’).
Paa Grund as den stedse klarere fretntrcedende
Lighed mellem den- dyriske og den menneskelige Sjæl
have adskillige (f. Er. Burmeister, Vilder aus der
Schbpsung 1d50) ogsaa tillagt Dyrets Sjæl Udødelighed·
Men Dyreriget er ikke saa aldeles skarpt adskilt fra Plante-
riget, en vis Lighed sinder dog unegtelig Sted, et dybt
aandeligt Indhold findes dog ogsaa i Planter-« altsaa maa
dens Sjæl vel ligeledes oeere udodelig· Men har den
simpleste Plante, den blotte Celle, en udødelig Sjæl, skulde
da ikke ogsaa det eellelignende mechaniske Product, sont
ligner de simpleste Celler saa meget, s. Er. de kunstige
1) Legemets Opstandelse troer neppe noget Menneske for
Alvor paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
