Jeg vilde mig udride
Alt for min Kjærestes Dør;
Hun saa mig alt saa vide
Under den grønne Lide,
Slog i sin Haand: »Se der!
Der kommer min Hjertenskjær!
Trav, Ganger, trav!

Jeg sporede min Abildgraa,
Jeg lod til hende staa;
Jeg hilste, som jeg burde,
Jeg talte, som jeg turde:
»Min Skat, mit søde Liv!
Hvad har I for Tidsfordriv?«
Trav, Ganger, trav!

Fra Hesten sprang jeg ned
Og bandt den ved et Led.
Jeg tog min Glut om Livet,
Lang Tid var os ej givet,
Kaalhaven var saa varm,
Der gik vi Arm i Arm.
Trav, Ganger, trav!

Bag Hyld og broget Bønne
I Græsset sad vi godt
Og sang de gamle, kjønne
Majviser i det Grønne,
Til Øjet blev os vaadt
Over onde Tungers Spot —
Trav, Ganger, trav!

        Drømme!
Hvad vil Mængdens Tale sige,
At de korte, lette Drømme
Ikke er det Virkelige?

        Dette
Vil Enhver iblandt os vide,
At det Stygge og det Slette
Er i Livet det Solide.

        Vige
Derfor skal det plumpt Reelle!
Jeg mod Drømmens Himmelstige
Vil mit tunge Hoved hælde.

        Drømme!
Lad fra eders Skygge-Rige
Englene imod mig strømme —
Vær for mig det Virkelige!