Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med din Stok du skrev i Sandet —
Se kun efter — vil du se?
Endnu staar det der i Gruset,
Dette krumme, dumme C!
Dette Bogstav, som jeg hader!
Navnet paa en Bagatel.
Paa en spinkel Dukkeskabning
Sammensat af Puf og Spjæld!
I hvis Hoved alle Tanker
Ere, som min tomme Handske,
Parfumerte, glatte, lækre,
Uden Indhold — dertil franske!
Og for denne Silkedronning
Skal jeg ofres, skal jeg dø
—-Ha, jeg styrter mig i Floden —
Tag mit Kys og mit Adieu!«
O. hvor Vreden dog forskjønner!
Hendes Ansigt var som Sne,
Hvorpaa Udebrandens Gjenskin
Er i Nattens Mulm at se.
18311.
Kom, Gudsengel, stille Død!
Kom, Gudsengel, stille Død!
Læg mig hen til Ro og Hvile,
Læg mig i min Modei s Skjød
Under Mos og Taarepile.
Jeg er træt af Dagens Blaa,
Træt af Nattens Stjernetaage,
Tornekrandsen har jeg paa —
O jeg kan ej længer vaage.
Jeg har grublet mig saa sløv
Paa den svære Livets Gaade,
Jeg er bleven ør og døv
Og kan intet mere raade.
Aarestrup
Hjertet, som saa ungt og fast
Banked i sin Smerte,
Med sin sidste Lykke brast;
Koldt er nu mit Hjerte.
Tag det bort, min mørke Ven!
Lad det Urnen fylde;
Gravens Vugge — red mig den,
Blødt du mig indhylle!
Lad mig aande Gravens Duft!
Se kun, Bægret har jeg drukket!
O for sidste Gang lidt Luft,
Kun et Drag til Afskedssukket!
Den 15de December 1839.
Paamindelse
Det Blaat, som kaldes Himmelblaat,
Den Jordklump, denne Haandfuld
Vand,
Det Vrøvleri af Uforstand,
Et Par Pedanter kalde Ondt og Godt —
O denne jammerlige Tidsfordriv,
Den kan du nøjes med? Saa smaat
Indsuger du en Drøm, man blot
Af Dumhed falder paa at kalde Liv ?
Nej, noget Andet maa der være til!
Med Tænkningen fik jeg vel ikke Hul
Paa dette Forhæng, Ild i dette Kul;
Thi Tænkningen er selv et daarligt
Spil.
O dersom Alexander leved nu,
Han rakte mig sit Sværd —, Men se
Der skrider Døden med sin Le,
Han ved at hugge Knuden rask itu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
