- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
130

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bliv ved, bliv ved med
Klokkerne at kime!

Bliv ved, bliv ved med Klokkerne at

kime!

Synk, arme Folk. hen i din Afmagts

Lænke!

Selv i en Ligfærds stille Alvorstime
Vil man, at du skal glo og ikke tænke.

Januar 1840.

Jeg var et Barn, mit Blod
saa sagte løb.

Jeg var et Barn, mit Blod saa sagte

løb,

Kun ringe var min Sorg, og knap min

Glæde,

Jeg var som Blomsterknoppen i sit

Svøb —

Du aanded Ild og Flammer i den

Spæde.

Da løb mit Blod med mere salig Fart,
Du lærte mig en høj, vellystig Glæde;
Det er for tidligt — o, det er for snart,
At du vil ogsaa-lære mig at græde!

Den 18de Februar 1840.

Jeg har set den store Digter.

Jeg liar set den store Digter,

Som du priste mig —i den unge,

I hvis Mund,, hvad Folket føler,
Lægges paa en sleben Tunge.

Jeg har hørt hans Strophe klinge
Fuld af Tact og efter Noder,
Medens paa et: Se til Højre!
Drejed sig et Tusind Ho’der.

Jeg har set hans Fingre spille
Paa den diamantne Daase,

Øret spidst, for at fornemme
Hvad bevaagne Læber vaase.

Han liar sagt mig smukke Sager,
Og til Gjengjeld har jeg givet
Ham et Blik saa kort, saa kjøligt,
Som han selv er fin og stivet.

Jeg har spejdet efter Aanden
I din Helte moderne Maske;

Men jeg finder den langt bedre
I en simpel Ho’dvandsflaske.

Til Frøken Christine
Rosenørn-Lehn.

Den 10de December 1840.

Spaniens Land gjenlydei ej længer af
tonende Sange,
Proclamationernes Hær fylder den

travle Avis.
Dampmaskinerne brumme, hvor Ossian
greb i sin Harpe,
Kulstøv sværter den Sky, Aanderne
lejred sig paa.
Hvor den italiske Mø i Maanskin sang

Barearolen,
Raaber en tydsk Soldat tordnende sit:

Wer da ?

Selv den persiske Muse standsed i sin

Fortælling,

For at studere med Skræk Russernes

Diplomati;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarestrups/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free