Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nej! i den sorgopfyldte Sjæl oprinder
Lidt efter lidt en Himmel fuld af
Minder —
Af Stjerner, skjønnere end selv de
Glades.
Hvor Langensø den høje
Bakke spejler.
Hvor Langensø den høje Bakke spejler
I sine Bølgers kjøliggrønne Glands;
Ilvor festlig smykt den lille Lystbaad
sejler,
Og rundt om Slottet vajer Flag og
Krands;
Hvor Sommerdagen i de stille Dale
Udaander sine Blomsters bedste Duft —
Der strømme Gjæster til de lyse Sale,
Og Hornet toner i den varme Luft.
Dog gjelder Festen i de gjæstfri
Skygger
Ej Husets egne unge Skjønhedsflok,
Hvis fagre Haand idag kun Salen
smykker
Og slynger Krandsen for en anden Lok.
Ej heller Vertens Pris med høje Toner,
Vor brave Ven, er Dagens muntre Kald:
Hans Lovsang synges af de friske
Kroner,
Der rundtom dække Bakkens skjønne
Fald.
Fra Svendborgsund, Hvidkildes
Himmelsæde
En ædel Slægtning, dyrebar og kjær,
Er kommen hid, at dele Festens Glæde,
Sin Fødselsdag, i Vennekredsen her.
Forynget Kraft i hendes Hjerte
strømmer,
Og Helbred straaler fra det glade Blik;
Paa hendes Sundhed Bægeret sig
tømmer,
Og gode Ønsker imod Himlen gik.
f
O ædle Frue, som dit Hjem forskjønner
Ved milde Dyder, from og vennehuld!
For dig paa denne Dag opstige Bønner,
For dig er Sangen høj og ærefuld.
Den hvide Kilde i det Fjerne suser,
Misundelig, fordi du ej er der;
Men Langensø sin Bølge yndigt kruser,
Fordi, Pauline Holsten! du er her.
Den 23de Juli 1851.
Man har Sagn om
Borgtapeter.
Man har Sagn om Borgtapeter,
Hundredaarige, paa hvilke
De afblegede Figurer,
Syede Sting i Sting af Silke,
Faa et sælsomt Liv om Natten,
Stige ned og, som det gamle
Herskab fordums Tider, sig i
Maanskinskabinettet samle.
I de bløde Lænestole
Damerne med Atlasslæbet
Blændende sig atter kaste,
Munden smiler rosenlæbet.
Ridderne, som paa Tapetet
Knapt om Dagen er at mærke,
Læne sig paa Stoleryggen,
Brune, skjæggede og stærke.
Gjennem Buevindvet glimre
De forgyldte Instrumenter;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
