Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forandret Sind.
Jeg var en Jomfru Egensind
Med et balstyrigt Indre;
At give, faldt mig aldrig ind.
At tage, endnu mindre.
Og Himlen ved, hvoraf det kom.
Jeg var ej mindste Smule from.
Da kom en nybagt Officer
Med Fipskjæg paa sin Hage,
Han vidste paa en fin Manér
At give og at tage.
Og Himlen ved, hvoraf det kom,
At jeg paa een Gang blev saa from.
Jeg mærlced mig lians Øjekast,
Hver lille Ytring af ham:
Greb lian min højre Haand, i Hast
Den venstre med jeg gav ham.
Og Himlen ved, hvoraf det kom,
At jeg paa een Gang blev saa from.
Til Nøddeskoven med min Yen
Fra mine Søstre drog jeg;
Jeg gav mig i hans Arme hen,
Og ham i mine tog jeg.
Og Himlen ved, hvoraf det kom.
At jeg paa een Gang blev saa from.
Jeg sank i Giæsset paa hans Skjød,
Ham tusind Kjærtegn viste;
Jeg gav ham Kjærnen af min Nød,
Og den af hans jeg spiste.
Ak, Himlen ved, hvoraf det kom,
Jeg blev bestandig mere from.
Da hørtes gjennem Skov og Hæk
Min Moders Raab i Tide;
Hvad ellers let var givet væk
Og taget — hvem kan vide!
Vor Herre ved, hvoraf det kom,
Jeg blev med eet uhyre from.
Bttrger.
Uvejret.
(Digtet den 11te October 1809, om Natten i
Tordenvejr, da Føreren havde forfejlet Vejen
til Zitza, nær Bjergkjæden, der fordum
kaldtes Pindus, i Albanien.)
Hør Nattestormen vild og vred
Om Pindus’ Klippefod!
Harmfulde Skyer strømme ned,
En Himlens Straffeflod.
Vor Fører svandt — kun Lynets Blink
Viser i Mulm og Nat
Vandfaldets Skum, den stejle Brink
Og Fjeldets sorte Krat.
Var det en Hytte, som vi saa,
En Hyrdebolig lav?
Velkommen var den usle Vraa.
Men nej —. en tyrkisk Gräv!
Min bolde Landsmand — o hvor kjæk
T Stormens vilde Favn,
Igjennem Fossens Brøl og Skræk
Han raaber Englands Navn!
Fra Fjende eller Ven —- et Skud!
Nok et! -— En Prøve paa
At kalde Bjergets Hyrder ud
At lede til en Vraa.
Forgjæves! Under Tordners Strid
Hvem hører vort Signal
Og vover sig ved Nattens Tid
Til Bjergets øde Dal?
Og hørtes det, hvo steg vel nu
I dette Farens Gab
Og drømte ej med frygtsom Hu
Om Røverdaad og Drab?
Se Glimt i Glimt! rædsomme Pragt!
Højt voxer Stormens Larm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
