Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og dog een Tanke end har Magt
At holde Sjælen varm.
Mens Vejen gaar i Regnens 0s
Paa stejlest Skrent med Gru,
Mens alle Tordner buldre løs —
Florenza, hvor er du?
Kun ej til Søs, min Hjertenskjær!
Dit Skib vist skyndte sig:
O, at den Storm, som raser her,
Alene træffe mig!
Scirocco blæste, da din Mund
Jeg trykked sidst til min,
Og hurtig over Hav og Sund
Den drev din Slup saa fin.
O, du er frelst! Alt længe nu
Dig favned Spaniens 0:
Haardt, om en Yndighed som du
Flakked paa salten Sø!
Men da jeg her erindrer dig
I Storm og Tordenluft,
Som dengang Salen hvælved sig
Om os med Sang og Duft —
St- fra din Villas hvicle Mur
J dit frigjorte Land,
Si- stundom fra dit Jomfrubur
Ud paa det mørkblaa Vand:
Tænk paa Calypsos Klippekyst,
For mig saa kjær, som dig;
Skjænk tusind Smil hvem du har Lyst,
Men gjem et Suk til mig!
Og mærker din Tilbederhær
Et Blik med Tungsind i,
En halvfødt Taare og et Skjær
Af sød Melankoli,
Smil snart igjen; lad ej forstaa
Den Gjæk, der nærmer sig.
At der var En, du tænkte paa.
Hvis Tanke kun er dig!
Thi er end Smil og Taarer eet
For Hjerteqval, som min,
Min Sjæl dog leder vidt og bredt
Tungsindig efter din.
Byron.
Parisina.
Det er den Time, Nattergalen
Fra Busken hæver højt sin Røst;
Det er den Time, Elskovstalen
Sødt trænger i det aabne Bryst.
Vindpustet og Vandboblen rører
Den Streng, man helst i Løndom hører.
Hvert Blomster er af Duggen vaad.
Og henad Himlen flyder Stjernegraad.
Og mere dybt er Bølgens Blaat,
Og Løvet mere brunt og graat.
Den halve Lysning Himlen har,
Uvis, om mere mørk end klar,
Som naar, hvor Solen nys nedgik,
Tusmørket smelter hen for Maaneblik.
Men det er ikke Vandets Fald,
Som lokker Parisina fra sin Hal;
Det er ej for at se paa Himlens Stjerner,
At Fruen fra Buret sig natlig fjerner;
Og hvis hun sidder i Lysthusets Hyld,
Det er ej for den fulde Blomstrings
Skyld.
Hun lytter — men ej efter Nattergale,
Skjøndt vel efter fuldt saa sød en Tale.
Der rasler et Fodtrin blandt Løv og
Ranker —
Hun blegner, og Hjertet stærkere
banker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
