Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og vendte den Ryggen,
Arriverte just Lykken.
Lad Narre paa Farten!
Hvem ved, om den er,
Naar rigtig du har den,
Umagen værd?
I Skoven jeg tog
En afsides Krog
Og bygte mig rolig
Et Ly, en Bolig
Ved min egen Flid,
Ved mit eget Slid
I mit Ansigts Sved,
Uden Lykken var med.
Nu, Lykke! nu find
Min Seng og min Pude;
Har du Lyst, saa kom ind,
Hvis ikke, bliv ude!
F. Riickert.
Holder ud!
Holder ud, o I elskende Hjerter!
Yndigt er Kjærligheds Suk.
Under Sjælens hulkende Kluk
Lærer at spøge med Smerter!
Nattergale, i eders Hjerter
Vellyden ej indeluk!
Rosen, der er saa smuk, saa smuk,
Spøger med Kjær ligheds Smerter.
F. Riickert
Druekjærnen.
Jesid Ben Abdelmalik
Har Chalifatet gjort
Højst mægtigt og anseligt,
Der alt før ham var stort.
Musseilama, hans Broder,
Dog stod ham rolig bi;
Selv var han rent hensmægtet
Af Elskovssværmeri.
Han elsked mer end sit Øje
Den skjønne Hababa
Og gad ej Lyset skue,
Naar hun var skilt derfra.
Engang ved Jordans Bredder,
I Haugens Blomsterlæ,
Sad han med den Hjertelskte
I Skyggen af et Træ.
Man satte Landets Truge
For ham, den høje Gjæst,
Hvoraf han tog en Drue,
Der huede ham bedst.
Da suged som et Kys han
Saft af et Vinbær ind
Og kasted efter den Elskte
Kjærnen med kjælent Sind.
Med sine fine Læber
Hun greb i Hast den fat —
Den trængte i hendes Strube
Og qvalte hende brat.
Hun laa ham død i Armen;
Det kunde han ej forstaa,
At det, han højest elskte,
Ogsaa kunde forgaa.
Han vilde sig ej skille
Ved Liget, og i Løn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
