Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begrov man derfor Qvinden,
Der ny lig var saa skjøn.
Da kunde han ej rive
Sig Las fra Gravens Sted;
I Dage faa han hensvandt
Og kom til hende derned.
Man siger, at i Graven
En Vinstok Rødder slog,
Af hvilken man store Druer,
Men uden Kjærne, tog.
F. Ruckert.
Hofpoeten.
For Chalifens høje Porte,
For Chalifen Alraschids,
Stod Abu Nuvas,, hans Digter;
Man idag ej strax ham indlod,
Thi hans Herre overvej ed
Først en Spas, han vilde prøve
Og han talte til sit HofEolk:
»Hente hver sig først et Æg,
Skjul det under Pelsens Folder,
Derpaa før mig Digtren ind!
Da han nu var traadt i Kredsen
Til sin Plads, hvor den ham tilkom,
Lod sig Talen muntert høre,
Hver gav sine Ord tilbedste;
Pludselig dem dog afbryder
Herskeren og raaber opbragt:
»Alle er I dumme Høner;
Kagle kan I, ikke Andet.
Læg mig Æg engang paa Stedet,
Ellers er I alle Dødsens!«
Strax til Een. hans Højre nærmest,
Vender han sig om med Vrede:
»Læg mig Ægget, du, den Første!«
Denne trykker sig og krymper,
Bringer Ægget frem og viser,
Hvordan han har frelst sit Liv.
Derpaa til den Anden, Tredie,
Hele Rækken ned han kommer,
Endeligen til sin Digter,
Der saa Spøgen an med Taushed.
»Nu skal du mig lægge Ægget!«
Digtren bryster sig og sprætter,
Slaar med Armene som Vinger,
Raaber højt: »Kikiriki!
Til de mange Høns behøver
Du en Hane, det er mig.«
Leende Chalifen svarer:
»Du slap godt derfra, Poet!
Derfor skal du nu som altid
Være Hanen i min Kurv.«
F. Riickert.
Hormusan.
Hormusan, den ædle Perser,
Føres lænkebunden ud,
For at lide Døden efter
Sejerherrens strenge Bud.
Uforfærdet om i Kredsen
Ser sig rundt den kjække Mand;
Men begjærlig Blikket dvæler
Paa en Krukke fyldt med Vand.
»Allah! af den friske Kilde
At jeg kunde slukke først
I en kjølig Drik af Bægret
Sidste Gang min hede Tørst!«
Og sin Slave Sejerherren
Vinker med højmodig Hu:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
