Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 / 9-10 (1899) Author: H. C. Bering Liisberg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men »at the kings pleasure« (fordi Kongen fandt for
godt). Det var Begyndelsen til Vilkaarlighederne.
Var først Dommerstanden i Regeringens Sold, saa
var det forbi med al Uafhængighed.

Fig. 6. Georg Grenville. (Efter Ridley).

Og nu tog Regeringen atter det gamle
Beskatningsspørgsmaal op. Krigen med Frankrig, som
ogsaa var bleven ført i Amerika, havde bragt
Englands Statsgæld op til en umaadelig Højde. Som
det sidste Punkt i Regeringens fremtidige
Kolonialpolitik fremtræder Indførelsen af en Skat i
Anledning af de store Udgifter til Koloniernes Forsvar
under Krigen.

Dette var imidlertid et uheldigt Paaskud for at
paalægge en saadan Afgift. Thi Kolonierne havde
paa egen Bekostning udrustet og underholdt en Hær
paa 25000 Mand, en lige saa stor Styrke som hele
Storbritannien havde stillet paa Benene i Amerika.
Men dette tog man ikke i Betragtning i England.
Grenville indbragte 1765 et Forslag til Lov om, at
ethvert Dokument angaaende Kjøb og Salg eller
vedrørende en Retshandel, enhver Avis, ethvert
Tidsskrift og Almanak o. s. v. skulde være forsynet med
et Stempel af en Værdi fra 3 Pence til 10 Pd. Sterl.

For Amerikanerne var der ikke Tale om Pund
eller Shilling. For dem var det et Spørgsmaal,
der rørte deres dybeste Interesse, deres politiske
Selvstændighed. Omtrent et Aar før Grenvilles
Forslag blev indbragt, havde Rygtet haft travlt dermed.
Borgerne i Boston, under Ledelse af den faste og
klare Samuel Adams, »den sidste Puritaner«, hvis
stadige Aftenbøn gik ud paa, at hans Fødeby,
Boston, maatte blive et kristeligt Sparta, protesterede
paa et stort Møde imod, at det engelske Parlament
beskattede Kolonierne uden deres Samtykke, og fra
Massachusetts sendtes der Cirkulærer rundt til de
andre Kolonier med Opfordring til fælles Optræden i
en saa vigtig Sag. Og saa godt som alle sluttede
sig sammen i den gamle Udtalelse, at de som frie
Engelskmænd ikke lovlig kunde beskattes af
Underhuset, saa længe de ikke havde Sæde i denne
Forsamling.

Men, føjede de til, hvis Kolonierne i Kongens
Navn anmodedes om at yde et Tilskud af deres
almindelige Kassebeholdning til det britiske Riges
Behov, vilde de, ligesom tidligere, med Glæde yde
betydelige Summer som et Udtryk for deres Troskab
og Deltagelse i alt, hvad der angik det store Rige,
hvortil de hørte.

Disse frivillige Tilskud, ræsonnerede man i England,
vilde imidlertid langtfra indbringe de Summer som
Stempelafgiften, og Regeringen havde desuden
besluttet, at lade Kolonierne mærke deres
Underlegenhed. Ved Indbringelsen af Forslaget havde Grenville
gjort en Tilføjelse om, at Overtrædelser af Loven
vilde blive paadømte af engelske Dommere uden
Tilkaldelse af Jurymænd — altsaa en ny
Vilkaarlighed; og saa meget større, som Dommerne ingen
Løn skulde have, men skulde leve af de Bøder, de
selv idømte. Townshend anbefalede Forslaget i en
lang Tale, der endte med følgende for Regeringens
Mangel paa Kendskab til de virkelige Forhold meget
betegnende Ord:

»Skulde nu disse Amerikanere, som ved
Regeringens Omsorg er forplantede til hine Kyster, er
nærede ved Regeringens Omhu og Forudseenhed og
voksede op og blevne kraftige og velstaaende, som
endelig er blevet skærmede og forsvarede af
engelske Vaaben, — skulde de nu, spørger jeg, vægre
sig ved at yde deres Skærv for at lette Regeringen
for den Byrde, der tynger den?«

Fig. 7. Samuel Adams. (Efter Maleri, 1771, af Copley).

Indgaaende Kendskab til amerikanske Forhold
fandtes der vel i det hele ikke meget af i det
engelske Parlament; men én Mand sad der, hvem
denne Udgydelse fra Ministeren faldt for Brystet.
Det var en Engelskmand, Oberst Isaac Barré, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>