Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 / 7-8 (1899) Author: H. C. Bering Liisberg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

store, fint dannede Statsmand William Pitt den Ældre,
»Oprørstrompeteren«, som han kaldte ham — paa
Grund af deres forholdsvis frisindede Anskuelser, som
han hadede de amerikanske Kolonister paa Grund af
deres Selvstændighedsfølelse. Indrømmelsen af
Amerikanernes stadig gentagne: »Intet Skattepaalæg uden
Repræsentation«: vilde være det samme som
Anerkendelsen af det forhadte parlamentariske System i hele
Riget. Dermed vilde følge et nyt, meget demokratisk
Underhus, og, hvad der var det værste af det hele,
den forhadte Pitt vilde blive den styrende Mand i
Landet, medens Georg III ikke vilde komme til at
spille nogen Rolle.

Fig. 5. Lord Chatham (William Pitt).

1761 maatte den kloge og skarpsindige William
Pitt, der under Georg II havde ledet den engelske
Politik og bidraget saa meget til Englands Storhed,
vige Pladsen som Førsteminister for Kongens
Opdrager og Raadgiver, den statelige, men lidet politisk
kløgtige, skotske Levemand, Jarlen af Bute (bjut).
Med Charles Townshend (toun’sjend) som første Lord
i Handelskollegiet og Georg Grenville som
Skatkammerkansler begyndte han nu den Række
Undertrykkelser, som til sidst skulde rive Kolonierne løs fra
det britiske Rige.

Alle højere Embedsmænd skulde stilles over
Staternes lovgivende Forsamlinger og udnævnes og
lønnes af Kronen, saa de blev fuldstændig afhængige
af denne. De gamle Fribreve skulde sættes ud af
Kraft; Koloniernes gamle Landomraade skulde
forandres og en ny Provinsinddeling indføres; en
staaende Hær skulde oprettes til at kue ethvert Forsøg
paa Rejsning. Og samtidig blev de ældre, hæmmende
Forbud mod Udførsel af amerikanske Varer skærpede
paa ny. Kolonierne maatte hverken udføre eller
forarbejde deres store Mængder af Uld eller deres
store Rigdom paa Jern, Stenkul og Træ. Alt, hvad
Amerikanerne indførte, skulde tages fra England.
Saa snævert var Grænserne trukne, at der endog
var Bestemmelser for, hvor meget Englændere, som
paa Rejser i Amerika saa sig nødsagede til at
anskaffe sig et eller andet, maatte købe af amerikanske
Frembringelser. Var en engelsk Sømand f. Eks. paa
Grund af Forlis eller anden Grund nødsaget til at
have sig et Sæt Tøj i en amerikansk Havn, maatte
han ikke betale det dyrere end 14 Shilling. Ikke en
Gang en engelsk Bibel maatte trykkes i Amerika, den
skulde indføres fra England, for at Moderlandet ikke
skulde gaa glip af Profiten.

Ogsaa den indbyrdes Handel mellem Kolonierne
besværliggjordes ved en Mængde trykkende og
urimelige Forbud. Intet Fabrikat f. Eks., hvori Uld
indgik som en Bestanddel, maatte udføres fra den ene
Koloni til den anden. En Mand i Maryland maatte
ikke gaa med en Hat, der var lavet i Virginia; en
Frakke fra New-Jersey maatte ikke bringes over
Grænsen til Delaware.

Naturligvis omgik Amerikanerne disse Forbud paa
alle mulige Maader. Franske Manufakturvarer
indsmugledes i store Masser, og for ædelt Metal i Barrer
tilbyttede de sig i de spanske Kolonier saadanne
engelske Varer, som de havde Brug for, billigere end i
Moderlandet. Smughandelen med Te antog dog de
største Dimensioner. Der brugtes aarlig i Amerika
ca. 1 1/2 Millioner Pd. Te, som alt skulde indføres
fra England ifølge Loven. Men kun 150,000 Pd Te
kom denne Vej. Resten bragtes af amerikanske
Skibe, som ballastede gik ud og efter Aftale mødte
Teflaaderne fra Kina, snart ved Cap Verde, snart ved
de kanariske Øer o. a. St. og indtog deres Ladning
i rum Sø. Medens Udgifterne til Toldopsynet beløb
sig til mellem 7000—8000 Pd. Sterl. aarlig, indbragte
Udførselstolden, trods de høje Toldsatser paa alle
amerikanske Varer, som udførtes til de franske og
spanske Besiddelser, kun ca. 2000 Pd. Sterling om
Aaret.

For at paase, at Forbudene mod Handel med
andre Nationer blev overholdte, udrustedes der en
Mængde Krysfartøjer, og Besætningen paa ethvert
engelsk Skib, fra Chef til Matros, fik Rettighed
til at optræde som Toldbetjent og Angiver, samt
Myndighed til at ransage ethvert amerikansk Skib.
At de selv fik deres Andel af Prisepengene, gav dem
kun Blod paa Tanden. I Land fik Toldbetjentene
Fuldmagt til at trænge ind i Borgernes Huse, deres
Boliger og Lagre og snuse efter Kontrabande.

Men ved denne Bestemmelse havde Regeringen
saaret den engelsk-amerikanske Borgers Selvfølelse i
dens dybeste Rod. Bopælens, Hjemmets
Ukrænkelighed, »My house is my castle,« (mit Hus er min
Borg) er den borgerlige Friheds første Grundsætning
i Gammel- som i Ny-England. Paa den anden Side
syntes ogsaa den religiøse Frihed alvorlig truet og
paa en for Puritanerne særlig stødende Maade, idet
det forlød, at Regeringen agtede at paatvinge
Indførelsen af den engelske Statskirkes Gudstjeneste i
Kolonierne.

Man saa’ alt nu, hvad man kunde vente sig.
Til Overdommer i New York blev der udnævnt en
Advokat Pratt fra Boston, ikke som tidligere »for
good behaviour« (paa Grund af hæderlig Vandel)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>