Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa at al Kommando og Disciplin ophørte af sig selv.
Og medens Englænderne sendte en Regn af Bomber
og Granater med altfor højt Sigte hen over det
lille beskedne Fort uden at gøre det synderlig Skade,
besvarede dette Skydningen med sine faa Kanoner i
saa stor Ro og med saa stor Omhyggelighed, at de
engelske Skibe efter 10 Timers Kamp maatte holde
inde med Skydningen og søge Havn. Admiralskibet
havde faaet sit Ror skudt itu, mistet sin Stortop og
sin Mezanmast samt faaet 20 Grundskud, saa det
knap kunde holdes paa Pumperne. Kun ét Skib af
hele Flaaden var i sødygtig Stand. Følgen af det
afslaaede Angreb var, at de sydlige Stater i næsten
halvtredje Aar blev befriet for Fjendtligheder.
Men det var ogsaa den sidste gode Nyhed for
lang Tid. De følgende seks Maaneder har kun Uheld
efter Uheld at opvise for de amerikanske Vaaben.
Regeringen havde fattet den Plan, at Howe skulde gaa op
ad Hudsonfloden og bemægtige
sig Forterne ved Champlain
Søen, der i Fortsættelse af
Hudsonfloden fører mod Nord
til Canada. Derved vilde han
ikke alene være i den korteste
og nemmeste Forbindelse med
det engelsk-sindede Canada, men
han vilde tillige ved sine
Tropper og ved Forterne langs
Hudsonfloden skille det opsætsige
Ny-England fra Virginia og de
andre Stater, hvorved disse dog
maaske kunde bringes til
Fornuft. Atter her gjorde man
Regning paa det
regeringsvenlige Parti i New York og paa
Mohawk-Indianerne Nordvest
for Hudsons øvre Løb.
For at bringe denne Plan
til Udførelse var det imidlertid
først og fremmest nødvendigt
at sikre sig Udløbet af den
sejlbare Hudsonflod og den ved
denne liggende By, New York.
Washington havde straks efter
Bostons Rømning besat dette i strategisk Henseende
saa vigtige Punkt. Men for at kunne forsvare New
York, der ligger paa Sydspidsen af den lange og
Smalle, mellem Hudsonfloden og East River
fremskydende Manhattan Halvø, maatte Washington sprede
sine 18,000 Mand rundt omkring paa en Mængde
forskellige Punkter, som ikke støttede hinanden,
medens General Howe med sine 25,000 Mand kunde
angribe hver enkelt af hans svage Stillinger med
Støtte af den engelske Flaade.
Det vigtigste Punkt af alle var Højderne ved
Brooklyn (bruklin), der fra den lige overfor liggende
Ø, Long Island (ejlænd), beherskede New York ganske
paa samme Maade som Bunker Hill beherskede
Boston. At besætte disse var en uundgaaelig
Nødvendighed for den, der vilde holde New York, og
Washington havde ladet General Greene (griin) med
Halvdelen af hele Hæren, 9000 Mand, besætte og befæste
disse Højder i Sommerens Løb.
Den 22. August landsatte General Howe ikke
mindre end 20,000 Mand i Bugten Syd for Brooklyn, og
medens Admiral Howe den 27. gjorde et Skin-Angreb
paa New York for at aflede Washingtons
Opmærksomhed, angreb Englænderne paa fire Punkter
Amerikanernes Stillinger paa Brooklyn. Først ved Nattens
Frembrud var de naaede frem foran Hovedværkerne, men
med Bunker Hill i frisk Minde vovede Howe ikke at
foretage en Storm. Washington var saa sikker paa
at kunne afslaa et saadant Angreb, at han med største
Bekymring saa’ Howe opgive at storme og gaa over
til at indrette en formelig Belejring. Thi om det
uheldige Udfald af en saadan var han lige saa
overbevist, som han var sikker paa at kunne afslaa en
Storm.
 |
| Fig. 50. Lord Chathams sidste Tale i Englands Parlament. Efter Maleri af Copley. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
