Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jo dog næppe vilde kunne fange Kongressen (den
amerikanske Regering), og Byen i militær Henseende
ingen Betydning havde.
Det var dette Sommerfelttog 1777, der satte
Kronen paa Washingtons Ry som Feltherre og tiltrak
ham de europæiske Krigsherrers, særlig Frederik II’s
udelte Beundring. Hans Hær var den engelske saa
underlegen i alt, at han kun nødtvungen indlod sig
paa Slag, og det hele Felttog bliver derfor — i
Sammenligning med de romantiske Begivenheder i
Højlandene nordpaa — et videnskabeligt Skakspil.
Men hans Geni forvandlede selv de tabte Slag — ved
Brandywinefloden, efter hvilket Slag Englænderne
drog ind i Philadelphia, og senere ved Germantown
— til Sejre, idet Maalet blev naaet: at holde Howe
tilbage sydpaa og forhindre ham i at understøtte
Hæren mod Nord. Da Delaware endelig efter mange
Anstrengelser blev taget fra Amerikanerne, havde disse
— takket være Arnold og Schuyler — sejrrig hævdet
Besiddelsen af den langt vigtigere Hudson.
Slaget ved Saratoga er Vendepunktet i den
amerikanske Frihedskrig. Efterretningen derom vakte
Forfærdelse i alle Lejre i England. Thi man levede
her i Troen paa, at Tabet af Kolonierne var det samme
som Englands Ødelæggelse. Selv en Mand som Lord
Chatham kunde endnu ikke forstaa, at Racepræget
og det sociale og kommercielle Fællesskab bandt
Englænderne i den nye Verden til Englænderne i
den gamle paa en langt inderligere Maade end alle
politiske Baand.
Hvad tidligere kun havde staaet som en latterlig
Tanke, at Kolonierne, »de amerikanske Bønder«,
skulde kunne besejre Kong Georgs Tropper, viste sig
nu som en uhyggelig Virkelighed. Og Følgen vilde
blive Koloniernes Løsrivelse. Thi det var netop et
saadant afgørende Træk som Washingtons Felttog og
Begivenhederne ved Saratoga, som Frankrig havde
ventet paa for at slutte Forbund med Amerikanerne.
Og Franskmændene var heller ikke sene; allerede
den 6. Februar 1778 blev Forbundet sluttet, Spanien
syntes at ville slaa Følge, og Frederik II af Preussen
forbød hvervede Tyskere at passere hans Lande for
at udskibes til England, hvorimod han aabnede
Danzigs Havn for amerikanske Skibe og stillede i Udsigt,
at han vilde anerkende de amerikanske Staters
Uafhængighed.
England saa’ sig paa én Gang truet med at miste
sit Marked og sine Besiddelser i Amerika og med en
europæisk Krig; dels Statsgæld var vokset til en
svimlende Højde, det havde lidt store Tab paa
Tropper i Amerika, havde kun en ringe Besætning
hjemme til at møde et muligt Indfald med, og kunde ikke
som før hverve Tropper i Tyskland.
Kong Georg indsaa, at han maatte give Køb, hvis
han ikke vilde tabe alt. Den 17. Februar lod han
Lord North tilbagekalde alle de Love og
Bestemmelser — den berømte Te-Akt derimellem — som havde
bragt Amerikanerne til at rejse sig, og samtidig lod
han sin føjelige Førsteminister udtale, at Regeringen
indrømmede Amerikanerne Ret til al Beskatning samt
tilstod Amnesti for alle politiske Forseelser.
Et Systemskifte er i engelsk Politik i Reglen
forbundet med et Personskifte. Et Ministerium hviler
paa sine bestemte ledende Principer; kan det ikke
faa dem anerkendt og udført i Virkeligheden, maa
det vige Pladsen for andre Mænd med andre Maal
og Veje. Det gjorde derfor et ejendommeligt
Indtryk at se Lord North paa én Gang knæsætte alt
det, som han og hans Parti Aar i Træk havde
kæmpet imod. Og ingen kunde ret tage det for Alvor.
Desuden kom Tilbudet for sent; Amerika havde alt
sluttet Forbund med Frankrig.
Der var kun én Mand i Georg III’s Riger og
Lande, som maaske endnu havde kunnet afværge
Bruddet mellem England og de amerikanske
Kolonier. Det var Lord Chatham, paa hvem nu alles
Øjne hvilede, for hvis Geni som Statsmand
Franskmændene nærede den største Frygt, Englænderne og
Amerikanerne den største Beundring og Tillid. Alle
ventede, at han nu vilde blive sat til Rors igen.
Men Kong Georg kunde ikke bære en saadan
Ydmygelse, og en højere Magt stod ham denne Gang
bi. Thi under Parlamentsmødet den 7. April midt
i Forhandlingerne om Maaden, hvorpaa man saa
hurtigt som muligt kunde bringe en Forsoning til Veje
med Kolonierne, sank han besvimet om i sine
Venners Arme (se Billedet Sp. 61—62) og døde efter faa
Ugers Forløb.
 |
| Fig. 59. Slagmarken ved Brandywinefloden. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
