Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
endelige Fredsslutning kunde blive ved Moderlandet.
Med andre Ord: man skulde se at redde saa meget
som muligt og ødelægge hele Resten.
Budskabet om den engelske Hærs Tilfangetagelse ved
Saratoga var overalt bleven hilset med Glæde i Amerika.
Fig. 60. Lord Shelburne.
Men Glæden var blandet med Frygt, thi Landet var
saare ilde stedt. Dets Handel var ødelagt, dets
Søfart og Fiskeri saa godt som standset. Indtægterne
flød sparsomt alle Vegne, og Krigen kostede Penge
og atter Penge. Landet havde endnu ingen lovlig
organiseret Fælles-Regering. Kongressen, som bestod
af Delegerede fra de enkelte Staters lovgivende For
samlinger, betragtede sig som en slet og ret
raad-givende Forsamling. Nu i Sommeren 1778 havde
Kongresudvalget endelig faaet udarbejdet Udkast til
et lovordnet Forbund mellem Staterne, men først
i 1781 blev det vedtaget i dem alle.
Kongressen kunde saaledes kun anbefale de enkelte
Stater at tage de og de Forholdsregler, at udskrive de
og de Skatter, men den havde ingen Myndighed til
at befale. Tilskuddene fra den franske Regering var
kun som Draaber i Havet; der var kun én Udvej
nemlig at udstede Papirspenge. Denne farlige Vej
slog Kongressen ind paa; i 1778 var der alt sat
Sedler i Omløb til en Værdi af omtrent 100 Mill.
Kr., men Banken havde intet Guld at indløse dem
med, og deres snart indtrædende Kursfald forøgede
kun Forvirringen.
Mangelen paa et fast Regeringsmaskineri viste sig
i hele Administrationen, men gjorde sig mest
gældende i de militære Forhold. Der var ingen Orden
eller Ledelse i nogetsomhelst, af hvad der angik
Hæren. Medens Magasinerne paa flere Steder var
stoppende fulde, maatte Washingtons Hær i
Vinterlejren ved Valley Forge lide Mangel paa alt.
Soldaterne maatte gaa barfodede i Sneen, havde ingen
Tæpper at dække sig med om Natten og maatte
stundom i to—tre Dage undvære baade Brød og Kød.
— Altsammen, fordi Kongressen i sin Fiygt for et
Militærdespoti unddrog hele Administrationen
Washingtons Kontrol og stillede Krigsdepartementets oftest
uduelige og egennyttige Personale direkte under sin
egen Myndighed i Stedet for under Overgeneralens.
Mest ulykkebringende af alt var dog de ledende
Kongresmedlemmers Tilbøjelighed til at laane Øre
til enkelte rænkefulde Øjentjenere blandt Generalerne.
Af saadanne var ingen mere i Kridthuset hos
Kongressen end Horatio Gates. Ved sine Rænker havde
denne i Virkeligheden ganske udygtige Mand drevet
det til at fortrænge den fortjente og udmærkede
gamle General Schuyler som kommanderende General
for Nordarméen. Han var kommen netop tidsnok til
— uagtet han ikke havde været i Ilden og snarest
gjort sit til at lægge Arnold Hindringer i Vejen under
Kampen — at kunne tilrane sig Æren for Sejren
ved Saratoga. Han nævnede end ikke Arnolds Navn
i sin Rapport til Kongressen om Slaget. Men med
stor Behændighed forstod han at fremstille sig selv
som den resolute, sejrkronede Helt i Modsætning til
Washington, som i den senere Tid kun havde
Tilbagetog og tabte Slag at vise hen paa.
Og denne Streng, opdagede han snart, kunde han
med Held spille videre paa. Kongressen havde ikke
den ringeste Indsigt i Krigsvæsen og forstod ikke
som de Militærkyndige baade den Gang og i
Eftertiden at vurdere Washingtons overlegne Krigskunst.
I selve Kongressen var der mange, der var
misfornøjede med hans »forsigtige Krigsførelse«. Gates fandt
villigt Øre hos flere, der mente sig tilsidesatte for
Washington, og begyndte at spinde Rænker for at
faa Washington fjernet og selv komme til at indtage
hans Plads.
Men Fals slaar sin egen Herre paa Hals. Et Par
egenhændige og for Brevskriveren, General Gates,
yderst nedsættende Breve faldt tilfældigvis i
Washingtons Hænder, og denne kunde nu med en saadan
Overlegenhed blotte Rænkesmedene og særlig Gates, at
Fig. Gl. Grev de Rochambeau.
den offentlige Mening begyndte at faa Øjnene op
folde uheldige Forhold paa Kongressen og med
voksende Styrke sluttede sig til den eneste Mand, Folket
havde Tillid til, George Washington. Kongressen
behøvede ikke længer at beklæde ham med
diktato-torisk Magt, »han var almægtig; thi han indtog
88
116
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
