Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE
enede sig med Generalerne Philips og Arnold, der
var blevet staaende her.
Men Greene tog sig ganske andre Ting for; og
saa hemmelighedsfuldt gik han til Værks, at end ikke
hans egne Officerer kendte hans Planer. Han lod
Cornwallis sejle sin egen Sø og gik SjtI paa for at
befri Syd-Carolina. Den ene af Grænsefæstningerne
blev taget efter den anden; den 10. Maj maatte
Englænderne opgive Camden, den 5. Juni overgav
Augusta sig. I Slutningen af August var Fjenden trængt
ned til Eutaw Springs (jutaa springs) 12 Mil Nordvest
for Charleston, hans sidste Besiddelse i Syd-Carolina.
Den 8. September angreb Greene den engelske General
Stuart i hans stærke Forskansninger; men skønt det
ikke lykkedes ham at kaste Englænderne ud af Stillingen,
havde de lidt saa meget, at de den næste Dag
skyndsomst trak sig tilbage til Charleston. Den engelske
Regering i Staten maatte atter pakke sammen, og
Fædrelandsvennerne begyndte paa ny at trække Vejret.
Lord Cornwallis havde ikke fundet det saa let at
bemægtige sig Virginia, som han havde ventet.
Clinton, der var misfornøjet over, at han ikke havde fulgt
den oprindelige Plan først at erobre Nord-Carolina,
kunde ikke undvære flere Tropper i New-York og
kaldte endog Arnold tilbage. Men Cornwallis raadede
dog, da han i Maj 1781 brød op fra Petersburg, over
5000 Mand. Den amerikanske Hær, der skulde
forsvare Virginia, talte 3000 Mand, hvoraf kun en
Tredjedel var Linjetropper, og førtes — officielt i alt Fald
–af den nu 23aarige Lafayette. Washington havde dog
sørget for at give ham erfarne Officerer, Steuben
f. Eks., med, til hvis Raad han gerne lyttede.
Amerikanerne trak sig tilbage for Overmagten; Cornwallis
var ikke i Stand til at tvinge dem til Slag, men maatte
lade det blive ved Strejftog ind i Landet, der
imidlertid ikke bragte ham nogen Fordel. Befolkningen viste
sig imod Forventning saa fjendtlig sindet, at han ikke
turde fjerne sig for langt fra Kysten, og i den første
Uge af August lagde han sig med sin Hær, der nu
var vokset til 7000 Mand, ind i Yorktown.
Yorktown ligger paa en lang, smal Halvø, der
skyder frem mellem de to Flodmundinger James River
og Mattaponjr River, lige for Chesapeake (tjessapihk) •
Bugtens Aabning til Atlanterhavet. Der var dybt Vand
paa de tre Sider, saa en engelsk Flaade vilde alle
Vegne kunne komme tæt til Land og tage ham og
hans Hær om Bord, hvis Lafayette skulde blive stærk
nok til at gaa over til Angreb. Men derpaa var der,
mente han, ikke at tænke.
Englænderne var saa vant til at regne med deres
Flaades Overlegenhed og Allestedsnærværelse, at det
ikke var mer end naturligt, at Cornwallis gik ud fra
denne Forudsætning. Men det var ikke desmindre
en Fejl, og en Fejl som blev straffet haardt.
Oppe Nord paa laa den franske Hjælpehær stadig
paa Rhode Island. I Slutningen af Maj havde
Washington og Rochambeau haft et Møde og aftalt et
fælles Angreb paa New-York, - hvorved Clinton skulde
blive nødt til at trække saa mange Tropper hort fra
Virginia, at Lafayette maaske kunde faa Bugt med
Resten. Inden de to Generaler skiltes, fik
Washington imidlertid den vigtige Meddelelse, at en fransk
Flaade, ført af Admiral de Grasse (Portæt Sp. 67),
paa 28 Linieskibe og 6 Fregatter, med ikke mindre
end 1700 Kanoner og 20,000 Mand, var sendt ud paa
AARHUNDREDE
Togt for at tage den rige 0 Jamaica fra England og
paa Vejen dertil søge at udføre et forenet Angreb
med Washington og Rochambeau paa Englænderne i
Amerika. Saa længe Washington ikke vidste, hvor
paa Kysten Flaaden vilde komme, var han ude af
Stand til at foretage noget endeligt, og hele
Sommeren igennem maatte han i dybeste Hemmelighed
forberede sig paa med et Øjebliks Varsel at foretage et
Angreb paa det nærliggende New-York eller at jage
med alt, hvad han kunde føre med sig af Tropper,
maaske 100 Mile Syd paa til Savannah eller Charleston.
Endelig midt i August kom det længe ventede
Budskab fra Grasse, at han satte Sejl for Chesapeake.
Og samtidig indløb der Melding fra Lafayette, at
Cornwallis havde lagt sig ind i Yorktown, og at han
selv havde taget Stilling tværs over Halvøen ved
Malvern Hill.
Altsaa mod Syd, saa hurtigt vore Ben kan bære
os. Men ingen maa faa mindste Nys om, hvad det
gælder, og hvorhen det gaar. Washington og
Rochambeau gemmer Hemmeligheden godt; ikke en
Gang Generalerne ved noget om Marchens Maal.
General Heath vil med 4000 Mand sikkert kunne
holde West-Point, om det ellers gøres nødigt; med
Resten af sin Hær, 2000 Mand, og 4000 af
Rocham-beau’s Tropper bryder Washington op fra Hudson
den 19. August og gaar i hurtige Marcher mod Syd.
Sir Henry Clinton gjorde sig i New-York rede til
at tage imod dem. Han havde ikke den mindste
Anelse om den store franske Flaades Komme og var
fuldt forvisset om, at det gjaldt et Angreb paa
New-York. Og hele den amerikanske Hær, Officerer og
Menige, troede det samme. Den Tanke paa én Gang
at kaste Hæren over 100 Mil, fra Hudsons Bredder
til Chesapeake Bugten, var saa storslaaet, at ingen
faldt paa den. Og der var endelig det tilfældige Held,
at Washington alligevel kunde gaa langt ned mod
Syd, helt ned til New-Brunswick, selv om det kun
gjaldt New-York.
Først da Washington drog ind i Philadelphia, kunde
Feltplanen ikke længere skjules for Hæren og
Befolkningen; og den Jubel, der hilste Soldaterne i de
fest-smykte Gader, fortalte tydeligt nok, at alle forstod,
hvad det gjaldt. Og da de den 5. Septbr, naaede til
Chesapeake Bugtens nordligste Del, mødte de den
velkomne Underretning, at den franske Flaade havde
ankret i den sydlige Del en Uges Tid forinden.
Atter her havde Himlen været Amerikanerne
gunstig. En stor engelsk Flaade under Admiral Rodney
havde fulgt Franskmændene fra Vestindien, men
valen Dag i Taage sejlet den forbi uden at ane det og
havde den 25. August aflagt et Besøg i Chesapeake
Bugten for at se, om den var løbet derind. Da
Englænderne ikke fandt deres gamle Fjender der, troede
de fuldt og fast, at de var gaaet til New-York og
satte alle Sejl for at komme tidsnok derop, og først
da de naaede dertil, gik det op for Clinton, hvor
Washington var henne. Imidlertid løb den franske
Flaade 6 Dage senere ind i Bugten. Men 5 Dage
derefter kom Englænderne tilbage; Admiral Rodney
var imidlertid bleven syg og var sejlet hjem til
England, og Admiral Graves , der var ham langt
underlegen, førte nu Flaaden. Den 5. September,
samme Dag som Washingtons Hær blev indskibet i
Skibe og Pramme for at føres ned ad den lange Bugt,
107
116
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
