Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 / 109-110 (1899) Author: H. C. Bering Liisberg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gik Admiral Grasse ud og mødte den engelske Flaade.
Havde Washington haft nogen Anelse om, hvad der
nu stod paa Spil, er det muligt, at hans Hjerte vilde
have banket noget hurtigere end ellers. Men et Par
Dage efter var
Sagen afgjort og
den engelske
Flaade jaget
tilbage til New
York.

Lord
Corn-wallis havde
ikke nogen Anelse
om den Skæbne,
som truede ham;
da den franske
Flaade var
kommen, havde den
sat 3000 Mand
i Land, og han
saa’ nu, at
Lafayette ved
Hjælp af denne

Undsætning
spærrede Vejen
for ham. Han
havde imidlertid
selv en lige saa
stor Styrke, og
endda større;

thi af Lafayettes Hær var over Halvdelen uøvede
Landeværnstropper. Men da han havde al Anledning
til at tro, at den engelske Flaade snart vilde komme
og som sædvanlig prygle Franskmændene, foretrak
han, for at være sikker, at vente, til han kunde faa
Hjælp fra Flaaden.

Men netop derved gav han Washingtons Tropper
Tid til at komme ned til Yorktown. De havde ikke
ladet sig standse af det Modtræk, som Clinton i sin
yderste Nød fandt paa, at lade General Arnold falde
ind i Connecticut og brænde New London. Her
gjaldt det Ting af langt større Betydning, og den 26.
September saa’ Cornwallis sig — til sin uudsigelige
Overraskelse — indesluttet af 16,000 Mand.

Hans Overgivelse var kun et Tidsspørgsmaal;
Belejrerne rykkede ham nærmere og nærmere paa

Livet, og hans Fæstningsværker udholdt ikke
Beskyd-ningen fra Amerikanernes og Franskmændenes 70
Kanoner. Den 17. Oktober, den fjerde Aarsdag for
Bourgoynes Overgivelse ved Saratoga, hejste Lord
Cornwallis det
hvide Flag og
overgav sig med
hele sin Hær.
Og to Dage
senere marcherede han ud med
sine, 8000 Mand
og afleverede
Vaabnene,
medens hans
Musikkorps spillede en gammel
Melodi, som alle
kendte Ordene
til:

»Vendt op og ned
paa alt der er
I denne sære
Verden.«

Fig. 66. Cornwallis overgiver sig ved Yorktown

Sejren ved
Yorktown var
afgørende for
Krigen i Amerika.

Kong Georg var den eneste, som drømte om at
fortsætte den, men England kunde ikke og vilde ikke;
Sir Henry Clinton kaldtes tilbage, Lord North gik af:
Slielburne, Rockingham, Pitt den yngre, Fox og
Richmond, de ivrige Venner af Amerikas Sag, blev nu
de ledende Mænd i Englands Politik. Ved Freden i
Paris 1783 anerkendte England de forenede Staters
Uafhængighed.

Men ingen levende Sjæl anede den Gang, i
hvilken Grad der skulde blive vendt op ned paa alt, og
at den nu afsluttede Krig kun var Begyndelsen dertil.

Anmærkning. Ovenstaaende Fremstilling af »Den
nordamerikanske Frihedskrig« hviler væsentlig paa
John Fiske: Tlie American Revolution.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>