Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Rigsstænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DEN FRANSKE REVOLUTION
Forfatning. Kun ét Medlem nægtede at aflægge
Eden.
Det berammede kongelige Møde blev imidlertid
udsat fra den 22. til den 23., og man benyttede sig
derfor af den derved vundne Tidsfrist til at
iværksætte Gejstlighedens Tilslutning til tredje Stand. Den
fandt Sted med stor Højtidelighed i Kirken St. Louis.
I Spidsen for de frisindede Gejstlige — et hundrede
og niogfyrre i alt — saas to Erkebisper samt tre
Biskopper og to adelige Deputerede.
Det kongelige Møde var i Virkeligheden — hvad
imidlertid de færreste vidste den Gang — Neckers
Idé. Men Neckers Program var bleven fuldstændig
dem vente længere, gik de deres Vej. Det hjalp.
Men de loyale Følelser havde efterhaanden lidt nogle
Knæk, og da Kongen traadte ind, lød der kun
Hurra-raab fra Hoffets Venner og nogle enkelte Gejstlige,
medens de øvrige og tredje Stand forholdt sig
fuldstændig tavse. Og af Neckers tomme Plads ved
Ministerbordet forstod disse, at tredje Stand ikke
vilde faa nogen Glæde af dette kongelige Møde.
Det blev yderligere klart ved Kongens Tale. Af
egen kongelig Godhed og Højmodighed, sagde Ludvig
XVI, vilde han ikke paalægge nye Skatter uden
Folkerepræsentanternes Samtykke; men for denne og de
øvrige Indrømmelser, som han gjorde Folket, fik
•.i " v:.-".v.
røwj
Fig. 99. Tredjestands Deputerede staar og venter i Regnvejr den 23, Juni 1789.
forandret af Greven af Artois, og Kongen forberedte
sig over for Nationens Repræsentanter til at tvinge
sin Vilje igennem. Derfor var der overalt anbragt
Soldater, endog Barrikader i Versailles’ Gader. I
Skylregn maatte tredje Stand vente paa at blive
indladt; og saa lidt havde Kongens tankeløse, letsindige
og taabelige Raadgivere — selv efter at Gejstligheden
har sluttet sig til den ufri Stand — Begreb om
Øjeblikkets Alvor, at de benyttede alle de -før anvendte smaa
Drillerier over for denne ved det kongelige Møde
som ved Bigsstændernes Aabning. Men tredje Stand
havde ved Eden i Boldhuset faaet en Følelse af
Sammenhold og Fasthed, som gav den en helt anden
Karakter, end den -havde haft ved Aabningsmødet,
og Formanden, Bailly, behøvede blot at underrette
Ceremonimesteren om, at hvis man agtede at lade
dette imidlertid ikke nogen Garanti. Det fik ingen
Indflydelse paa Regeringen, ingen Haand i Hanke
med den letsindige Pengeforvaltning, og de forældede
Lensrettigheder blev bestaaende i fuld Kraft. Adelens
og Gejstlighedens Skattefrihed var et uangribeligt
Privilegium, sagcle Kongen og endte med at befale,
at de tre Stænder skulde trække sig tilbage og
fremdeles forhandle adskilt.
Men det var for meget at forlange, Dagen efter
at tredje Stands Udsoning med Gejstligheden havde
fundet Sted, og den havde lært sin Magt at kende.
Selve Kongens Udtryk: jeg befaler og« forordner,
havde nu en ganske anden skurrende Klang i Ørerne
paa tredje Stand, end de vilde have haft for 6—7
Uger siden, og hans Trusel, at han selv vilde antage
sig Folkets Sag, hvis de ikke rettede sig efter hans
235
184
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
