Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Bastillens fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DEN FRANSKE REVOLUTION
Rytterne med Stenkast ned paa Place Louis XV (nu
Concorde-Pladsen). Denne var omgiven af Grave og
stod ved en Bro i Forbindelse med Tuileribaven.
Denne Bro mente Prinsen at maatte besætte, og
uden at tænke paa den Mængde Mennesker, især
Kvinder og Børn, der spadserede fredeligt i
Slotshaven og ikke anede nogen Fare, jog han i Spidsen
for nogle af sine Folk ind over Broen, spredende
Skræk og Forvirring mellem de Spadserende; i sin
Ophidselse formaaede han ikke at Skelne mellem
disse og den udfordrende Folkesværm, men huggede
ind med egen Haand og saarede en gammel Mand i
Hovedet med sin Pallask. Angrebet bliver heftigere
og heftigere, og Rytterne har ondt ved at holde sig
det forbitrede Folie fra Livet; der begynder at falde
skarpe Skud, og Prinsen, som ikke vovede at
udsætte sig for at blive omringet, gav ved Mørkets
Frembrud sine Soldater Ordre til at trække sig
tilbage til Kasernen.
Men fra de fjerneste Udkanter af Forstæderne
vælter Folkeskarer ind til Byen;" de vil ogsaa være
med i Legen, da de hører, at det endelig er brudt
løs. De nærmeste Genstande, som frembød sig for
Folkels Forbitrelse, og som man passelig kunde tage
sig af, da man nu én Gang var paa Benene, var de
med og urimelig Pragt opførte Barrierer (Acciceboder).
De var anlagte særlig for at forhindre det tidligere
saa hyppige .Smugleri fra Landet ind til Byen af
Spise- og Drikkevarer, et Smugleri, der havde antaget
saa store Dimensioner at det blev anslaaet til en
Femtedel af Byens Indtægt af Accisen. Ved
Barrierernes Opførelse, — der var fire og halvtreds i alt
— havde mangen driftig Spækhøker, Grønthandler
og Vinstuevært lidt store Indtægtstab. Hvad var
naturligere, end at Folkets Vrede, naar det nu én
Gang en mørk Nat følte sig befriet for Politiets og
Troppernes Tag i Nakken, først vendte sig mod de
forhadte Barrierer?
Denne Nat mellem den 12. og 13. Juli var den
første af fem Aars mange urolige Nætter. Slagternes
og Bagernes Butikker samt Vinhandlernes Kældere
bliver plyndrede, og de fleste af Barriererne gaar op
i Luer; af og til knalder der Skud gennem Gaderne;
Klirren af Vaaben, Raab, Skrig, Trampen og Støjen
høres alle Vegne. Angrebet paa Barriererne ledes af
en Acciseembedsmand, hvis Navn skulde opnaa en
mørk Berømmelse i Revolutionens Løb, Jacques René
Hébert. Men Selvopholdelsesdriften vaagner
samtidig hos de besiddende Klasser. De forstaar, at de
har at værge sig, ikke blot mod Hoffets Tropper,
som endnu staar i Massevis i Hjertet af Byen, men
ogsaa mod de vilde Horder, der paa én Gang, drevne
af Nød, Hævnlyst og Ødelæggelsestrang, kaster sig
imod alt og alle. Uden nogen Aftale, som ved et
fælles Instinkt, danner der sig pludselig Afdelinger
af virkelige, næringsdrivende Pariserborgere, uden
Uniform, nogle med Bøsser, andre med Sabler, Haand-
piker, Økser, Brækjern, Høtyve — alt, hvad der kan
bruges som Vaaben, for at værne om Hus og Ejendom,
Ingen, der kendte til Byens administrative
Forhold, ventede, at dens Øvrighed skulde være i Stand
til at gøre nogen Myndighed gældende.
Valgkomitéerne, der bestod af de af de 60 Valgkrese valgte
Valgmænd, skulle efter at have udført deres Hverv
og valgt Byens Deputerede til Rigsstænderne have
opløst sig, men var — trods Regeringens Forbud
— forbleven samlede for at kontrolere deres
Deputerede. En Del af disse kongetro og fredelige men
for Reformer stærkt stemte Borgere følte sig nu, da
Byen syntes at skulle falde ind i fuldstændig
lovløse Tilstande, kaldede til at gribe ind for at
opretholde Ro og Orden. Søndag Aften samledes nogle
enkelte af dem, drevne af denne fælles Tilskyndelse,
paa Raadhuset og stævnede derfra deres Kollegaer
til sig. De tilbringer hele Natten, medens Folk uden
for hyler og skriger og forlanger Vaaben og atter
235 191
Fig. 101 Hertugen af Lambesc gør Indhug i Slottet Tuileriernes Have den 17. Juli 1789.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
