Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Bastillens fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
EFTER BASTILLENS FALD
Farve. Men Taleren fortsatte: »Politiet er her til
Stede, vort nederdrægtige Politi! — Nu vel, jeg
beder det se paa mig, tage mig godt i Øjesyn, det
er mig, som kalder mine Brødre til Værn for
Friheden! Dog, levende skal det ikke faa mig; her er
min Pistol, jeg skal vide at gaa i Døden med Ære.
Mig kan ingen større Ulykke times end den at se
Frankrig lænkebundet som en Slave!«
af Kongen, Hertugen af Orléans og Necker. Disse
vilde man bære i Procession indhyllede i Sørgeflor,
gennem Byens Gader til Palais Royal. Men paa
Place Vendöme stod der to Afdelinger Hestfolk, en
af Regimentet Royal-Allemand og en af de lothringske
Dragoner, under Kommando af Prinsen af Lambesc
af Lothringen, en Slægtning af Dronningen. Den
28aarige lejede Chef for det lejede Regiment Royal-
Fig 101. Folket fremtvinger, at Operaens Forestilling aflyses den 12. Juli 1789.
Under Mængdens larmende Bifald springer han
ned og bliver omfavnet af de nærmeststaaende, der
beder ham føre dem, hvorhen han vil. Men
Desmoulins vilde ingen Kommando have; han vilde kun
som menig Soldat værne sit Lands Frihed.
Som Tegn paa offentlig Sorg fordrer Mængden,
at Operaen, Teatrene og Varieteerne skal lukkes, og
omtrent Kl. 5 om Eftermiddagen begiver en stor
Sværm sig, med Camille Desmoulins i Spidsen, hen
til et bekendt Vokskabinet for at faa nogle Buster
Allemand skulde med sine Folk passe paa, at
Folkemængden ikke forulempede Ludvig XIV’s Statue, som
indtog Pladsens Midte. Der foreligger intet om, at
der skete Forsøg paa noget saadant; derimod vakte
Synet af de fremmede Tropper Parisernes Forbitrelse,
og da de rykkede frem med dragne Klinger, lod de
det ikke blive ved Skældsord, men kastede Sten, og
hvad der ellers faldt dem i Hænderne, paa Rytterne.
Prinsen lod disse hugge ind; men ved Svnel af de
første Saarede, bliver Pariserne rasende og trænger
189
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
