Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Republiken - Rædselsherredømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RÆDSELSHEKllEDØMMET
slutte mig til at sønderrive Sløret, som tilhyller denne
skændige Hemmelighed.«
Den Fare, Konventets Medlemmer havde frygtet,
hang altsaa virkelig truende over deres Hoveder.
Men dette skulde have en Ende. Et Medlem
fore-1 slog, at Robespierres Tale ikke, som ellers altid
tidligere, skulde trykkes og sendes ud til alle
Kommuner. En anden raabte: »Nævn de Mænd, du
anklager!« Og under stormende Bifald gentog alle: »Ja,
nævn dem, nævn dem!<
Men Robespierre fremkom ikke med noget Navn,
og hans Tale blev heller ikke sendt ud til Befolk-
ningen. Dette var det første Tegn paa alvorlig
Modstand.
Om Aftenen gentog han sin Tale i
Jakobinerklubben, hvor han kunde glæde sig ved den fuldeste
Tilslutning. »Op, mine Venner! Rejs jer og befri
Konventet for de Forbrydere, der undertrykker det; rejs
Jer, som I rejste Jer den 31. Maj og den 2. Juni.
Endnu en Gang maa I redde Friheden. Skulde vi
trods alle Anstrengelser blive overvældede, — velan,
I skal se mig tømme Giftbægeret med
Koldblodighed og Ro!«
»Jeg drikker det med dig!« udbrød David og
omfavnede Taleren, hvorpaa Forsamlingen kastede
Bil-laud-Varennes og Collot d’Herbois, der begge forgæves
havde opfordret Robespierre til at udtale sig noget
tydeligere om Forbryderne, paa Porten.
Samme Aften havde de mest fremragende Mænd
af Bjærgets Parti samlet en stor Del af Slettens
Medlemmer til hemmelig Forhandling. Virksomst hlandt
de første var de, der vidste sig dødsdømte, om de
ikke kom Robespierre i Forkøbet, Fréron, der havde
svoret at hævne sin Ven, Camille Desmoulins, og
Tallien, hvis smukke Veninde fra Bordeaux Tyrannen
havde ladet fængsle, saa han kæmpede ikke alene
for sit, men tillige for hendes Liv. Med veltalende
Ord søgte de at vinde Slettens Mænd, for at udvirke
Stemmeflerhed for en Anklagebeslutning mod
»Triumviratet« og for at kunne forhindre Robespierre i at
faa Ordet. Thi hans glatte Veltalenhed var hans
frygteligste Vaaben.
Da Collot d’Herbois efter, paa ovennævnte ublide
Maade, at være bleven sat ud af Jakobinerklubben,
lidt over Midnat traadte ind i Velfærdsudvalgets Sal,
fandt han Carnot som sædvanlig fordybet i sine Kort,
Prieur de la Marne gaaende op og ned og St. Just
ved et lille afsides Bord i Færd med at skrive. »Hvad
Nyt?« spurgte denne ligegyldigt, da Collot d’Herbois,
i Forbitrelse over den Medfart han havde lidt,
voldsomt traadte ind ad Døren.
»Derom spørger du, Robespierres medskyldige!*
Fig. 150. De sidste af »Bjerget« soger Doden.
365 369
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
