Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- II. Den franske revolution
- Republiken
- Rædselsherredømmet
- Direktoriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Morgen vilde sandsynligvis, mente man, bringe en
kort men afgørende Kamp.
Da indtraf der uventet en Begivenhed, som bragte
Afgørelsen med det samme. Mellem Kl. 2 og 3 om
Natten sad Robespierre i et af Raadhusets Værelser
1 beskæftiget med at gennemlæse et Opraab til Arméen,
inden han satte sit Navn under det. Men hans
Timeglas var ude nu. Der var kun levnet ham Tid til at
skrive de to første Bogstaver af sit Navn: Ro.....
da Døren blev revet op, der faldt et Skud, og en
Blodstrøm væltede fra Robespierres Underansigt ud
over Papiret. Pennen faldt ud af hans Haand, og hans
Hoved sank ned paa hans Bryst.
O, misundelige Ubestikkelige, hvad fejler dig,
hvad er der hændet?
En voldsom Plaskregn havde jaget Jakobinerne
hjem fra deres Vagt foran Raadhuset; en Sidetrappe
var derved bleven tilgængelig, og en af Robespierres
ivrigste Fjender trængte ind i Rygningen i Spidsen
for en Deling Gendarmer. Da han stødte en af
Dørene op, saa’ han den skrivende Robespierre ved
et Bord midt i Værelset. Han pegede blot paa ham,
og den 19aarige Gendarm Merda hævede sin Pistol
og trykkede løs.
Knaldet var Signalet til en stormende Scene.
Gendarmerne styrtede ind og greb den saarede Diktator,
der blev bragt hen i Sikkerhedsudvalgets Sal og lagt
paa et Bord. Le Bas skød sig en Kugle for Panden,
Augustin Robespierre sprang ud af Vinduet, og den
lamme Couthon styrtede ned ad Trappen og saarede sig
alvorligt; ogsaa Hanriot blev taget saaret til Fange
paa Raadhuset; kun St. Just blev fængslet i uskadt
Stand.
Samme Dag blev de fængslede, 21 i Tal, — blandt
dem Skomageren Simon, hvem Konventet havde
overdraget Tilsynet med Dauphinen, den unge Ludvig
XVII i Temple, — førte for Revolutionsdomstolen.
Da de alt var erklæret fredløse, skulde kun deres
Identitet konstateres, og de blev derfor straks efter,
uden videre Formalitet, kørte til Guillotinen.
Robespierre sad dødbleg paa sin Kærre, med det saarede
Underansigt bundet op ved Hjælp af et blodigt Klæde;
Forbandelser og Trusler lød imod ham; uden for
hans Rolig hos Snedkeren Duplay gjorde Dødskarren
Holdt, medens et Rarn stænkede Rlod paa Huset. Da
Rødlen efter Øksens Fald løftede hans Hoved i
Vejret, blev det hilset med Jubelraab og Bifaldsklap.
*
Robespierres Fald betegner Vendepunktet i den
franske Revolution, hvis man særlig tænker sig denne
som en politisk Regivenhed. Det betegner dens
Afslutning, for saa vidt man tænker sig den som en
social Omvæltning.
Som en saadan var Revolutionen begyndt. Det
havde fra Begyndelsen af været en Kamp for at
forbedre de undertryktes og elendiges Kaar, og
Frankrigs bedste og ædleste Mænd havde hilst denne Kamp
med Glæde; men de var blevet grusomt skuffede i
denne ideale Tro paa Menneskenaturen, da
Samfundsomvæltningen virkelig var foregaaet, da de underste
Lag var blevet de øverste.
Ligheden var gennemført, men Friheden og
Broderskabet var druknet i Blodstrømmen. Kun en
sværmerisk Drømmer som Robespierre uden praktisk
Rlik, men med mange Teorier og stærk Logik, havde
formaaet endnu under Rædselsherredømmet at kæmpe
for Dannelsen af et nyt Samfund, hvor de gamle
Uretfærdigheder ej skulde kendes, hvor der skulde
herske Orden, Retfærdighed og Dyd. Andre troede
endnu paa Muligheden af en folkelig Republik.
Selv om Robespierre havde forladt sine tidligere
Rousseauske Tanker om det gennemførte
Folkeherredømme og havde ladet sin egen Ærgerrighed tage
Magten, troede det store Folk dog stadig i ham at
se den, der vilde kæmpe for dets Sag. Med ham
mistede det sin Fører og sank efter nogle faa Forsøg
paa at rejse sig mod Reaktionen tilbage til sin
tidligere beskedne Plads i Samfundet.
Men en kort Tid havde Folket været øverst; del
glemte det ikke, og Mindet derom har endnu kunnet
fremkalde Jordskælv langt ned i det 19. Aarhundrede.
De gamle Drømme om at skabe en bedre og
retfærdigere Fordeling af Livets Goder, at skaffe alle lige god
Plads ved Livets Bord var ikke gaaet til Grunde
under Revolutionen. De blev lutrede under Kampen
og gik i Arv til Mænd som den ædle Fournier og til
Sværmeren St. Simon, der grundlagde den moderne
Socialisme.
Robespierres gamle Fjender i Velfærdsudvalget,
Hébertisterne, Billaud og Collot samt Resterne af
Dantons Venner, havde været de virksomste til at
styrte ham. En fælles Bevæggrund for disse tidligere
Modstandere havde været den meget naturlige, at
bjærge Livet, men dermed hørte ogsaa Fællesskabet
op. De første havde villet styrte Tyrannen, men
vilde ingenlunde lade Guillotinen ophøre med sin
Virksomhed endnu; de sidste havde villet hævne
Danton og føre hans mildere Opfattelse ud i Livet.
Det var dem, der havde tilvejebragt Tilslutning
mellem Slettens maadeholdne Parti og Dantonisterne.
Kampen vilde før eller senere komme til at staa
mellem dem.
Men først maatte de fælles Fjender udryddes, og
i de sidste Dage af Juli besteg omtrent 100 af
Robespierres Tilhængere Skafottet, medens andre søgte
Døden for egen Haand.
Efterretningen om disse Foranstaltninger og om
Robespierres Fald fløj Landet rundt og vakte overalt
den største Jubel. Pariserne vaagnede som efter et
hæsligt Mareridt. Folk strømmede frem fra deres
Skjulesteder, og Gader og Promenader fyldtes atter
med Mennesker. Loven mod de Mistænkte
opretholdtes vel endnu, men den 5. August vedtog
Konventet, at alle, som holdtes fængslede uden rimelig
Anledning, skulde løslades. Og da
Revolutionsdomstolen, der straks efter 9. Thermidor var bleven
ophævet, nogle Dage senere atter blev oprettet med
Undersøgelse, Vidneførsel og Forhør under lovlige
Former samt et helt nyt Personale, følte alle, at
Orkanen var forbi.
Dønningerne lod sig imidlertid mærke længe.
Allerede den 31. Juli var Tallien, Rarras, Fréron og to
andre »Thermidorianere«, som man kaldte de
Moderate blandt Robespierres sejrende Modstandere, traadt
ind i Velfærdsudvalget, og Mænd af samme Parti fik
Sæde i Sikkerhedsudvalget, der alt var bleven renset
373
374
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:53 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/aarforspil/0193.html
