Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Europa ved Aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
EUROPA VED AARHUNDREDSKIFTET
dengang — kun en skøn Tanke. Man kunde jo
altid hjælpe lidt paa Farten ved at spænde en Hest
mere for Vognen, — Postmesteren paa
Skiftestationerne skulde nok sørge for, at der ikke blev spændt
for faa for, saa Kongens Heste blev overanstrengte —
i men det blev i Længden en dyr Historie. En Hest
kostede 2 Mk. (65 Øre) for Milen. Benyttede man
Postvæsenets Vogne, kostede en Kalechevogn 16 Sk.,
en Karet 40 Sk. pr. Mil. En Rejsekaret med 4
Personer skulde være forspændt med 6 Heste. Dertil
kom saa Postmesterpenge, Smørepenge, 4 Sk. pr. Mil,
Drikkepenge til Postillon 8 Sk. og til Litsenbroderen
(Drageren) 6 Sk. pr. Station, Bompenge og Bropenge
foruden den daglige Fortæring.
Man holdt sig altid paa Rejsen selv med tør
Kost, og en god Madkurv med et tilsvarende
Flaskefoder var en af de vigtigste Betingelser for en
behagelig Rejse. Fortæringen i Kroer paa Landet og i
Gæstgivergaarde i Byerne regnede man paa
Hovedfærdselsvejene i Tyskland til c. 15 Kr. daglig pr.
Mand. Natteleje var naturligvis en Udgift for sig.
Det er ogsaa i den Retning i de gode gamle Dage,
at man i Danmark og Tyskland intet Steds finder
Hoteller, kun gammeldags Gæstgivergaarde og
Værtshuse, selv for det fineste Publikum, med gammeldags
Hygge og gammeldags Mangel paa meget af det,
som i vore Dage findes uundværligt.
Folk, der rejste sammen, selv Mænd og
Kvinder, maatte saaledes som oftest dele Værelse, og
samme Køn i Reglen Seng. Man gjorde vel i, til
en Rejse i ukendte Egne at anskaffe sig en Sovepose,
en Lædersæk, der blev snøret tæt sammen om Halsen,
for at skærme sig mod Utøj; det anbefaledes ogsaa
som praktisk at føre nogle smaa Metalskaale med
sig, at fylde med Vand og anbringe under
Sengestolperne, som en vaad Grav mellem sig og de smaa
blodtørstige Fjender. Værdipapirer, Penge og Smykker
havde altid sin Plads i Rejseskrinet, som stod
under Vognens Forsæde ved Siden af Rejseapoteket, og
som var forsynet med Skruer, der indvendig fra
kunde skrues fast i Gulvet i Værelset, hvor man
overnattede, saa ingen kunde løbe med det. Man
kunde komme til Kroer og Gæstgivergaarde af et
saa lidet tillidvækkende Ydre, at det var rart og
betryggende at have sin egen engelske Hængelaas, der
kunde skrues paa enhver Dør og tages med igen.
Enhver mandlig Rejsende maatte nødvendigvis være
forsynet med en »Lommepuffert«, en to- eller
treløbet Pistol.
Mænd, der rejste alene, foretrak i Reglen at gaa
med Paketbaaden til Kiel Søndag Morgen fra
Kjøbenhavns Toldbod. Damerne frygtede i Reglen Søsygen
for meget til at turde betro sig til Neptun.
Overfarten kostede med Kahyt c. 8 Kr., og hos
Paketskipperen fik man Kosten efter nærmere Aftale. Var
Vinden god, løb Fartøjet hurtig over; men man
kunde blive slemt narret, som da Oehlenschläger med
69 Lidelsesfæller i August 1805 rejste ad Søvejen til
Kiel. To Dage efter at de havde forladt Kjøbenhavns
Toldbod, var de paa Grund af Vindstille ikke
kommet længer end til Kastrup Knæ, og her begyndte det
alt at skorte paa Proviant. Hvorfor Skipperen satte
Signal og fik Baade ud fra Kastrup; en Del af
Passagererne havde faaet nok af det og gik i Land for
at tage til Kjøbenhavn og videre over Land. Men
Resten, og blandt dem Oehlenschläger, naaede først
til Kiel ottende Dagen efter Afrejsen.
Men har vi besluttet os til straks at tage over
Land, faaet vort Pas udstedt — enten af
Udenrigsministeren, hvis vi hører til de fine Folk, eller hos
Politimesteren, om vi er, som Folk er flest, — har
vi faaet vore Kufferter pakkede og gjort
Afskeds-visiter baade her og der, kan vi bestille Rejsekareten,
til hvad Tid det passer os.
Og har vi saa endelig faaet os vel anbragt i Vognen
med al Ting pakket og surret og Madkurv og
Flaskefoder i ønskelig Nærhed, er rullet ud ad
Vesterport og har sneglet os op ad Valby Bakke, skal vi
snart faa at mærke, at Rejsen paa Landevejene
ogsaa har sine Skyggesider. Vejene er ujævne og daar-
Fig. 164. En Modedame fra Aar 1800.
lige, og Vognen skumpler af Sted med flere Rystelser
end behageligt i Længden; de mandlige Passagerer
maa hvert Øjeblik af for at skyde paa Vognen eller
støtte den. Om at naa længer end til Krebsehuset,
den berømte og venlige Kro mellem Sorø og
Slaglille, paa én Dag, kan der ikke være Tale, selv om
man har forladt Kjøbenhavn ved Daggry. Men er
man tidlig paa Færde næste Dag, kan Korsør blive
naaet inden Middag; er der saa en Smakke, den
fineste hedder Børsjagten, og Vinden er god, kan
man med det samme komme til Nyborg — hyrer
man hele Smakken, koster den 6 Rdlr. om Sommeren
og 7 om Vinteren — og maaske med friske Heste
naa Odense samme Aften. Men det hænder ofte, at
alle Smakkerne er paa den anden Side, og saa maa
man øve sig i Taalmodighed og ved Isgang om
Vinteren takke Gud til, om man slipper for adskillige
409
414
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
