Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Europa ved Aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DET NITTENDE AARHUNDREDE
jeg mig i Begyndelsen helt forladt og kedede mig
kapitalt. Endelig fattede jeg Mod, gik som desperat
løs paa en Klynge Damer, gjorde mig i min Domino
med Maske saa smidig som mulig og havde den
Satisfaktion at blive vel optagen af Damerne. Ved
nøjere at tage dem i
Øjesyn opdagede jeg den
skønne, for mig
fremmede Mademoiselle
Be-litz, Datter af en
formuende Bankier i
Frankfurt. Jeg blev
saa paahængende, som
Velanstændigheden
tillod det, og blev ret
bekendt med hende. I
Valsene havde jeg ret
Lejlighed til at
beundre hendes dejlige Øjne,
og Ballet var brillant
og animeret. Kl. 2
forlod Mile. Belitz med
hendes Selskab
Dansesalen, og dette var
nok for mig til at følge
hendes Eksempel. Gud
véd, naar jeg en Gang
faar hende at se igen!«
Alle saadanne og . maaske endnu mærkeligere
Eventyr kan enhver opleve, der i hine letlevende
Tider rejste ned imod den franske Grænse. Og jo
mere man nærmer sig den, des mere tiltager
Livligheden og Friheden og — paastaar Folk af den
gamle Skole — Letfærdigheden.
Før man naaer den, vil man gøre vel i at købe
en trefarvet Kokarde og sætte paa sin Hat; endog
de mest fanatiske Modstandere af den nye Tilstand
i Frankrig falder i Reglen til Føje, naar de hører,
hvad man udsætter sig for ved at vise sig paa fransk
Jordbund uden at have Nationalkokarden paa;
dernæst maa man have sit Pas i Orden og bestemt
kunne opgive, hvor mange rede Penge man fører
med sig. Med dette sidste er Republiken meget
striks. Er man dansk Officer, hvilket vil kunne ses
paa Passet, har man ikke efter endt Toldvisitation
siddet mange Minuter paa sit Logis, før en
Underofficer melder sig som Ordonnans. Det ser ud som
en Æresbevisning, men det er en Forsigtighed; thi
Republiken vil sikre sig, at de danske Officerer ikke
finder paa at give sig til at hverve Folk for Hs.
Majestæt Kongen af Danmark.
Men inden vi paa Mainzbroen gaar over Rhinen
og sætter Foden paa fransk Grund, inden vi møder
Førstekonsul Bonaparte og genoptager hans Historie,
maa vi holde en kort Revu over Europas Herskere
uden for Tyskland; her fandt vi ingen, der kunde
tænkes at være ham jevnbyrdig, — hvordan ser det
da ud uden for det tyske Rige?
Længst mod Øst herskede Zar Paul I. (1796—
1801), der viste sig snart som en ædel og højsindet
Fyrste, snart som en despotisk, mistænksom og
tyrannisk, lunefuld Sultan. Det gamle Kongerige Polen var
forsvundet, sønderrevet af de russiske, prøjssiske og
østerrigske Ørne, der hver havde taget sin Del af
Byttet. Kongeriget Italien var derimod ikke til endnu.
I Stedet derfor fandt man Kongeriget Sardinien, der
ved den første italienske Krig var bleven indskrænket
til Øen Sardinien alene, og ved Siden af dette en
Mængde større og mindre Hertugdømmer. Desuden
Kongeriget Begge-Sicilier, hvor Marie Antoinettes Søster,
den blodige Marie Caroline*), herskede baade over sin
kongelige Gemal, Ferdinand VIL, og over sit Folk.
Pavestatens Soldater havde gjort tilstrækkelig Fiasko
til, at den hellige Fader skulde tænke paa at gribe
til sin verdslige Magt igen. I Spanien gik den
umyndige Carl IV. fuldstændig i sin udsvævende
Gemalindes og hendes Elskers, Godoy’s, »Fredsfyrstens«
Ledebaand. I Portugal, herskede den sindssyge
Dronning Marie. Den nederlandske Fristat var blevet den
bataviske Republik, det nuværende Kongerige Belgien
var som »østerrigsk Nederland« erobret og
indlemmet i den franske Republik. Over Storbritannien og
Irland herskede den i lang Tid periodisk, men efter
1804 fuldstændig vanvittige Georg III (se Portrætet
Sp. 6); i Sverige, som den Gang endnu raadede
over Finland, den halvt sindssyge Gustav IV Adolf
og over Tvillingrigerne Danmark og Norge, fra Elben
til Nordkap, strakte den helt sindssyge Christian VII
sit Scepter.
Et bedrøveligt Syn, disse kronede Hoveder, — som
oftest udlevede Sønner af gamle udlevede Familier.
Kun om to af dem, Kongen af Prøjssen og Kejseren
af Tyskland, kan man ved Siden af »ubegavet« bruge
Betegnelsen »normal«. Om de mange Smaafyrster i
*) Dronning Marie Caroline rasede med lige saa stor
Grusomhed mod det franske (republikanske) Parti efter sin
Tilbagekomst til Neapel i Sommeren 1799 (se Sp. 389), som
Ræd-selsmændene i Frankrig havde raset mod Royalisterne. Det
var hende, der ved sin Venindes, den berømte og berygtede
Lady Hamiltons forføreriske Kunster lokkede Admiral Nelson
til — trods svorne Løfter og bestemte Aftaler — at
behandle de i Kastellet St. Elmo indesluttede Republikanere
som Oprørere og udlevere Tusinder til Bødlen og lejede
Snigmordere.
Fig. 171. General Berthier, fransk Krigsminister Aar 1800.
483
428
Fig. 170. Den engelske Minister
William Pitt den yngre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
