- Project Runeberg -  Adam af Bremen om Menigheden i Norden under Erkesædet i Bremen og Hamborg (788-1072) /
XXVI

(1862) [MARC] Author: Adam Bremensis Translator: Peter Wilhelm Christensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foretale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Elle

Haar krummedeo paa deres Hovedet, samt hvor gjwsttnild
en Modtagelse han selv og Andre jævnlig havde fundet
baade hos Konge og Folk i Norden, hvorimod Rov og
Mord og Mandsltrt idetmindste ligesaa fuldt som hos
Nordboerne hørte til Dagens Orden blandt Saxer og Friser
og «Slaver, endog mellem Klerke indbyrdes. Naar han
fremdeles, aarvaagen og om over Erkesadeto Ære og Ret-
tigheder, ikke sjelden fortier og stundom ligefrem nedsætter
Angelsaxerneo unægtelige og hoist uegennyttige For-
tjenester af Christendommen i Nordenz saa glemmer han
dog ved andre Leiligheder sig selv ogsaa i dette Stykke og
bringer Sandheden adskillige Offre, saasom ved fin Omtale
af de Visper, Hellig Olas indkaldte fra England til Norge,
eller af Ulfkedo Selvoposfrelse i Sverrig Aldrig skal man
heller finde, at han , naar blot Erkesadet nyder sin Ret,
iøvrigt giver nogen tydsk Landomand, som saadan, Fortkin
fremfor nidkjære Klerke as nordisk, engelsk, fransk, italiensk ·
eller hvilkensomhelst anden Herkomst. Endelig har man
ogsaa sorekastet Adam en altfor smigrende Tone lige overfor
Erkebiskop Liemar. Men det er en Misforstaaelse Thi
seer man noie til, saa viser det sig, at han ikke jnst roser
Liemar sor det han er, men fortæller ham hvad han burde
være. «Bogens Feil og Mangler kan saaledes vistnok ikke
skjules, men ei heller skade synderlig. Desmere Gavn og
Glæde kan vi derimod nyde af dens nmiokjendelige For-·
træsselighed, der« iligemaade udspringer af Forfo. bestemte
Ansknelse as Sagens daværende Stilling. Det er Fastheden
i hans Blik paa det Hele, der har gjort ham stillet til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:12:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adamafbrem/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free