Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-136
Dyden har kjasr,« eller: »herer Skindheds Tale fornemmelig ").«
Ja, saa hoirostet blev hos os hvem der foer med Løgn, at
de, der sorte sanddru Tale, ingen Tiltro fandt, om saa de
gjorde deres Ed derpaa. Saaledes var det Selskab, der
syldte Bistoppens Huus. Hver Dag nye Snyltegjæster, nye
Spytslikkere, Drommetydere, Rygtesmedde, som pralede med
Engle-Aabenbarelser af deres eget Paafund om hvad de troede,
kunde fornoie os; de spaaede offentlig, at »Hamdorgs Patriark«
—- saaledes vilde han nemlig kaldes ———. snart skulde blive Pave,
skulde see sine Medbeilere ved Hosfet fortrængte, og selv
blive ene om at styre Staten, og det i saa lang en Tid, at
at han ikke blot skulde overleve Jubel-Aaret for sit Bispe-
Embede, men omsider blive den Mand, ved hvem den gyldne
Tidsalder oprandt for Verden. Skjøndt nn dette kun paa
Skromt og for Prositens Skyld blev forjattet ham af
Spytslikkerne, saa tog Vispen det dog for gode Vare, ja for
Rostcr fra Himlen, idet han af Skrifterne vilde godtgjøre,
at der var visse Spaadomme, som virkelig maatte opfyldes,
og som meddeeltes visse Folk, enten i Drømme, eller ved
Tegn, eller ved Yttringer, som faldt i daglig Tale, eller ved
Særsyn i Naturens Rige. Derved kom han, efter Sigende»
i Vane med, naar han gik tilsengs, at sysle med Eventyr,
naar han vaagnede, at forlyste sig ved Drømme, naar han
tiltraadte en Reise, at agte paa Varsler. Undertiden sov
han hele Dagen, og holdt sig vaagen om Natten ved Tærning-
spil eller Maaltider. Sad han tilbords, saa holdt han paa
munter og rigelig Opvarming for Gjæsterne; selv forlod han
dem undertiden— aldeles fastende,— men altid havde han Folk
tilrede, som vare ansatte til at tage imod Fremmede, og det
var ham meget magtpaaliggende, ,at disse ikke skulde de-
svwres med at vise ham særdeles Opmærksomhed Gjæst-
srihed anbefalede han overhovedet som den ypperste Dyd,
der ei forbliver udelonnet af Gud, og som ofte vinder stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
