- Project Runeberg -  Adam af Bremen om Menigheden i Norden under Erkesædet i Bremen og Hamborg (788-1072) /
137

(1862) [MARC] Author: Adam Bremensis Translator: Peter Wilhelm Christensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

137

Paastjonnelse allerede hos Mennesker. Naar han sad til-
bords, var det dog ikke saameget Retterne og Vinen, han
fandt Behag i, men i vittig Skjemt, i Fortællinger om
Konger, eller i eiendommelige Sætninger af Philosopher
Var han derimod uden Selskab, som sjelden blev Tilfældet
saa at han hverken havde Besøg as Gjæster eller kongelige
Gesandter, saa fordrev han gjerne Tiden med Eventyr eller
Drømme, hvorom han dog altid sorte ædruelig Tale.
Harpespillere tilstedte han sjelden Adgangz dog ansaae han
dem undertiden nødvendige til at lette Sorger og Bekym-
ringer. Mimiste Kunstnere derimod, hvis uanstændige Le-
gemsbevcegelser sorlhstede Mængden, vilde han aldrig see for
fine Øine Lægeme deelte Huusregimentet med ham; ellers
var Adgangen til ham vanskelig for Lægfolk, undtagen i
yderste Nodstilscelde. Vi har seet, hvorledes Dorren til
hans Sovegemak, der sor stod aaben for Ubekjendte eller
Reisende, herefter forskandsedes med saa streng en Bagt, at
Gesandter, der kom i vigtige Ærinder, og andre hoitstaaende
Personer meget imod deres Villie har maattet vente en heel
Uges Tid i Forgemakket ,

Medens han spiste, holdt han tillige meget as at
gjennemhegle anseete Mænd. Somme beskyldte han for
Gjærrighed, Andre sor Taabelighed; Mange sorekastede han
en uridderlig Tænkemaade, og i Henseende til Utroskab skar
han glatka Alle over een Kam: Alle vare de nemlig utak-
nemmelige mod deres Konge, som ophøiede dem af Skarnet;
han selv var den Eneste,· som af suegennhttig Kjærlighed stred
for Keiserdommets Ret. Dette beviste han dermed, at de
Andre, som jo vare »uridderlige«, tilrev sig hvad der ikke
var deres, han selv derimod var ,,ridderl « nok til at
bortødsle hvad hans var; dette var nemlig det« klareste
Kjendemcerke paa »Ridderlighed«. Slige giftige Angreb
rettede han mod Alle og Enhver; han skaanede Ingen, blot

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:12:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adamafbrem/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free