Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - Om Landene og Øerne i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
nærmere og kan i Størrelse maale sig med de øvrige Øer M).
Om Sommeren henved Solhvervstid seer man der Solen
· holde sig over Jord i samfulde 14 Dage, og om Vinteren
maa man i ligesaa mange Dage ganske afsee Solen. Det
er for Varbarerne et uforklarligt Særsyn, fordi det ikke er
disse bekjendt, -at Dagenes ulige Længde har sin Grund i
Solens Tilnærmelse og Tilbagegang. Da nemlig Jordkloden
er rund, saa maa Solen nødvendigviis i sit Omløb etsteds
være nærmere og bringe Dagen med sig, medens den andet-
steds fjernet sig og lader Natten blive tilbage. Naar den
nu henimod Sommer-Solhverv stiger opad, saa forlænger
den Dageue og afkorter Nætterne for dem i Nordz hvorimod
den, ved at bevæge sig nedad til Vintersolhverv, gjør samme
Virkning hos dem i Syb. Dette er Hedningerne uvidende
om, og derfor prise de det Land helligt og saligt, som har et
sligt Vidunder at vise de Dødelige. Men at dette finder Sted
baade der og i Sverrig og Norge, samt paa de øvrige
Øer paa det Strøg, det har den danske Konge og med
ham mange Andre bevidnet.
Samme Konge har desuden fortalt os om Opdagelsen af nok
-en O i hiint Ocean, som hedder Viinland, fordi Druerne
der groe as ,sig selv og afgive den herligste Viin, ligesom
ogsaa Komet, uden at saae-s, voxer i Overflødighed. Dette
er ingen fabelagtig Forestilling, men grunder sig paa de
Danskes paalidelige Meddelelse. »Men bag denne Ø« ——
sagde Kongen — »fittdeø der ei mere beboeligt Land i
Oceanet; thi Alt hvad der ligger yderligere, er opfyldt med
utaalelig Jis og uendeligt Mørke.« ——— Herom yttrer
Martian sig saaledes: »hinsides Thule, en Dags Seilads
længere borte, er Havet fast.« Dette har nylig den heel-
befarne norske Jarl Harald maattet erfare. Han under-
søgte tilstibs det nordlige Oceans Vrede; og da omsider for
Mandstabets Øine Verden tabte sig i sin yderste skumle Grændse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
