- Project Runeberg -  Adam af Bremen om Menigheden i Norden under Erkesædet i Bremen og Hamborg (788-1072) /
206

(1862) [MARC] Author: Adam Bremensis Translator: Peter Wilhelm Christensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - Om Landene og Øerne i Norden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206

da maatte han trække sig tilbage og slap med Nød og næppe
frelst fra Afgrundens forfærdelige Malstrom. — —
Jligemaade har Erkebisp Adelbert, salig Jhukommelfe,
fortalt os, at i hans Formands Dage nogle adelige Herrer
fra Frisland, af Lyst til at flakke om paa Seen, styrede
nordpaa, just fordi Ordet gaaer blandt de Jndfodte samme-
steds, at naar man fra Wefer——· Flodens Udlob holder lige
nordpaa, stoder man ikke paa Land nogetsteds, men har blot
det uendelige Ocean for fig. Det var for dem en Nyhed,
de som gode Kammerater maatte hjælpe hverandre med at
komme paa Spor; og de lod da« paa Frislands Kyst,
under lystig Opsang, staae fra Land. Danmark lod de
ligge paa den ene, Vritannien paa den anden Side, og
saaledes naaede de Ørkney·-Øerne. Dem lod de ligge til-
venstre, mens de beholdt Norge tilhoire, og efter en lang
Seilads opfeilede de det stivfrosne Jsland. De vedblev
imidlertid at pleie Seen, styrede op ad Nordpolen til, og
her faae de nu alle de forhennævnte Øer ligge bagved sig. Saa
befalede de deres Vei og Vovestykke Gud og den hellige Wilhad
ivold. Men pludselig slap de ind i Jishavets taagede Marke,
som for deres Øine var næsten nigjennemtraengeligt See! da·
gik det vægelfindede Oceans Stromning tilbage til fine Kilders
lonlige Udspring, og med rivende Voldsomhed drog den det
fortvivlede, nu kun med Dodstanker opfyldte Mandskab hen
til Chaos-Dybet, der jo skal være det Afgrunds- Svælg,
hvori hvert Forvand, der stiger og synker-, opsluges, og
hvorfra det atter udfpyes — man pleier at kalde dette for
Ebbe og Flod. Nu anraabte de ikkun Guds Barmhjertighed
om at antage sig deres Sjæle. Strømmen kom tilbage,
bortrev nogle af Skibene, og kastede de andre tilbage, saa
der blev en lang Strækning imellem dem indbyrdes« Da de
saaledes ved Guds betimelige Hjælp faae sig ndfriede af den«
øiensynlig overhcrngende Fare, lagde de alle Aarer ombord,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:12:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adamafbrem/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free