Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - d) Att Saxerne dyrkede Nordens Guder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
de tilegnet Jupiter; men sæt nu, at vi, paa den Regning,
vilde gjøre Thor til Jupiter og Odin til Mercurius, saa
skulde Jupiter ogsaa være en Søn af. Mercur; thi efter den
almindelige Forestilling hos vort Lands Folk var Thor en
Søn af Odin. Da nu derimod Latinerne, efter en ganske
· anden Forestillingsmaade, paastod, at Mercurius var Ju-
piters Søn, saa tør vi ikke trodse Folkenes be-
stemte Vidnesbyrd, men nødes til at ansee Thor
og Odin for noget ganske Andet end Jupiter og
Mercurius«. (Grundtvigs Overs» ny Udgave, S. 235
s.). ——— Her see vi altsaa i en høist betydningsfuld Sag Er-
kjendelsen gjennemgaae tre forskjellige Udviklingstrin. Først
den græsk-romerske, gjennem Latinen til Middelalderen for-
plantede Synsmaade, hvorefter Grækenlands og Roms
Guder ansees for at være de samme, der dyrkedes af alle
andre Hedninger; dernæst, i Forbindelse med denne Sammen-
blanding, en vis Anerkjendelse af Gude-Navnenes Betyd-
ning, som nu her hos Mester Adam, hvor han ikke netop
kun afskriver Einar, men følger sit eget Hoved; og endelig,
som hos Saxe ——· men vel ogsaa først hos ham, thi Fortalen til
Edda, som endda er yngre, synes dog kun at nægte de nordiske
Guders Udspring fra Grækenland og Rom, ikke at hævde deres
folkelige Oprindelse og Eiendommelighed (see Grundtvigs
Dansker, 1849 Nr. 22) —- den klare Anskuelse as de for-
skjellige Folk-Guders selvstændige Eiendommelighed Denne
sidste Betragtning, der i Grunden falder sammen med den
ebraiske eller rettere, bibelske Anskuelse, var det altsaa Nar d-
boen forbeholdt at hæve sig til, medens Tydskeren kun
gjorde et forberedende Skridt henimod dette Maal. Denne
mærkelige og sornoieliges Jagttagelse maa da tjene til Und-
skyldning for min Vidtløftighed i at omtale dette Æmne.
Hvad altsaa det her omhandlede Sted angaaer, saa skal
denne saxiske Mercurius, i Henhold til Einar og
Tacitus, forestille Wodan, skiondt Wodan ellers af A.
lignes ved Mars. . - ·
d) »At Saxerne dyrkede Nordens Guder, det er
sikkert nok. Vel har i den nyere Tid endeel Tydskere
gjort en saxisk Overgud a Blokken erinsul (ret
egenlig ex trunao Minekvam ; men naar man kan lidt
Angelsaxisk, seer man strax, at Navnet virkelig, som Adam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
