Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - c) Mercurius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
a) Mercnrius er, som man veed, en græsk-romersk
Guddom, der altsaa ikke kan være bleven dyrket af Saxerne,
idetmindste ikke under dette Navn. Men hvad A. her med-
deler, er jo kun en Udstrift af Einar, som igjen har fulgt
Romeren « Taeitns. Og hvad nu Tacitus angaaer, deri
sin Bog om Germanien eller Tydskland (Cap. 9) nævner
Mercur som de tydske Svevers ypperste Guddom, da hen-
peger han dermed umiskjendeligt paa Wodan eller Odiu.
See Grundtvigs Haandb. i Verdenshist. ll, S. 66).
enne Sammenstilling af Wodan og Mercurius grundet
sig vistnok især paa den Omstændighed, at vor Onsdag
d. e. Odins-Dag, sønderjhdsk: Wonsdau, engelsk:
»ad’uesdayJ er af Latin erne opkaldt efter Mercur.
Men skjøndt A. ved denne Leilighed, som sagt, lader Einar,
o med ham Tacitus, føre Ordet, vil han dog i sin Be-
skgkivelse af Narreleden (S. 195) ingenlunde lade Wodan
gaae op i Mercurz thi«der hensorer han Wodan til-Mars,
og Thor (hvem Tacitus kalder Hercules) til Jupiter-.
Skjøndt altsaa A. ligesaalidt som hans Forgjængere, Tacitus
og Einar, i dette Stykke har formaaet eller viist sig tilbøielig
til at løsrive sig fra den Fordom, at Folk-Guderne udenfor
Grækenland og Rotn kan eller skal hensores til en ellet
anden formeentlig tilsvarende græsk eller romersk Guddom;
saa har han dog ikke blot -i sin Tilslutning til den i saa
Henseende herskende Tankegang lagt en vis Selvstændighed
for Dagen, ved ikke at binde sig til Dagen, men at tage
Fensyn til Forestillingen om disse Guders Væsen og Egen-
aber, samt til den Maade, hvorpaa de dyrkedes og af-
bildedesz men, hvad mere er, han shar gjort et virkeligt og
fortjenstligt Fremskridt i denne Retning, ved at fastholde
Gudernes folkelige Kjendingsnavne Endnu-bedre
har dog vor Saxe opfattet denne Sag. Han yttrer sig
herom paa følgende mærkelige Maade: -,.At der ikke er
Noget om, at vore Fred-red Guder skulde have været de
samme som dem, de gamle Romere kaldte Jupiter og
- Mercurius, eller overhovedet som dem, Græker og La-
tiner viste en- tilbunds overtroisk Dyrkelse, det seer man
grandt endogsaa blot af Ugedagenes Navne. Onsdag, som
hos os er kaldt op efter Odin, hedder nemlig hos dem
Mercurs Dag, og den Dag, vi har tilegnet Thor, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
