Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - VI. Forpagtergaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Br ere
falde og raatne i græsset, hvis det ikke var fordi vi
hørte et vældig hundeglam fra bakgaarden. Og saa
kommer en del halvt avvændte kalver ut fra skyggen
tilvenstre og istemmer en pudsig bræken til svar; rime-
ligvis fordi de tror at al denne gjøen har en viss sam-
menhæng med en melkeutdeling.
Ja, huset maa være beboet, og vi vil undersøke av
hvem. Ti fantasien har fripas, den skræmmes ikke av
hunde og kan ustraffet klatre over murer og titte ind
av Vinduer. Læg da ansigtet op til vinduet der. til-
høire — hvad ser De saa? Et stort, aapent ildsted
med rustne jernbokker paa siderne, et stort, bart gulv
av udmerket tømmer, endel uld stablet op i det borteste
hjørne, nogle tomme kornsækker midt paa gulvet. Dette
er møblementet i spisestuen. Og hvad ser De gjennem
vinduet tilvenstre” En del stativer til at hænge tøi
paa, en sadelpute, en rok, en kasse fuld av brogete
filler. Foran denne kasse ligger der en stor trædukke,
som ialfald med hensyn til lemlæstelse sterkt minder
om den ædleste græske skulptur, forsaavidt at den er
fuldstændig næseles. Her staar der ogsaa en liten stol,
og paa den ligger der en liten gutte-svøpe.
Husets historie er nu klar nok. Det har engang
været residens for en stor familie, der formodentlig er
svundet ind og gaat op i egnens anden fine familie,
Donnithornes. Det har engang været en herregaard,
nu er det en forpagtergaard under den anden herre-
gaard. Likesom livet i en kystby som engang har
været badested, men nu er blit en havneby, hvor de
fordums fine gater ligger stille og græsgrodde, mens alt
liv er samlet i dokkerne og paa varelagrene, saaledes
har livet i herregaarden forandret sin fokus og ut-
straaler nu ikke længer fra stuerne men fra kjøkken
og bakgaard.
Og her er der rigtignok liv. Dette er den søv-
nigste tid paa aaret, like foran høaannen, og den søv-
nigste tid paa dagen, ti klokken er snart tre efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
