Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XV. De to sovekammere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 1638 —
glemme denne aften og det løfte hun har git dig. Vil
du huske det, Hetty?»
«Ja,» hvisket Hetty forskræmt, «men hvorfor tror
du jeg skal komme ut for nogen ulykke? Har du hørt
noget ?» |
Hetty var sunket ned paa stolen. Hun hadde knyt-
tet sin natkappe, og Dinah bøiet sig fremover og tok
hendes haand.
«Fordi vi alle faar noget at gjennemgaa her i livet,
kjære. Vor hu staar saa ofte til saadant som let ikke
er Guds vilje vi skal faa, og saa sørger vi over det;
eller vi mister dem vi holder av, og vi kan ikke finde
glæde fordi vi ikke har dem hos os. Sygdom kommer,
og vi synker sammen under byrden av vort skrøpelige
legeme, eller vi vandrer vildsomme veie og bringer sorg
over os selv og vore kjære. Det findes ikke et menneske
i denne verden, som ikke maa gjennemgaa noget av
dette, og derfor vet jeg jo, at noget kommer ogsaa du
til at gjennemgaa, og derfor ønsket jeg saa inderlig, at
du skulde søke styrke hos din himmelske Fader mens
du endnu er ung, saa at du kunde ha en støtte, der ikke
kunde svigte dig i de tunge dage.»
Dinah hadde sluppet Hettys hænder for ikke at
hindre hende. Hetty sat fuldstændig rolig. Der var
intet inden i hende som gav gjensvar til Dinahs følelser,
men de høitidelige ord fyldte hende med en underlig
angst. Rødmen veg fra kinderne, og hun blev næsten
blek. Hun krympet sig for enhver tanke om smerte,
som kjælne naturer, der kun søker glæde og velvære, altid
gjør. Dinah saa virkningen, og hendes ord blev endnu
mere indtrængende, indtil Hetty begyndte at graate i
ubestemt frygt for at noget ondt kunde tilstøte hende.
Vi pleier at si, at den lavere natur aldrig kan forstaa
den høiere, men at den høiere derimot har en fuldkommen
forstaaelse av den lavere. Men jeg tror, at den høiere maa
lære denne forstaaelse gjennem temmelig haard erfaring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
