Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XVI. Kjæde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 165 —
til forskjellige tider. Arthur vilde faa en deilig morgen-
tur over høiden og spise med ham; man sier alting bedst
ved et maaltid.
Den fremskredne civilisation har gjort en frokost
eller en middag til en let og behagelig substitut for mere
pinlige ceremonier, men der var den store fordel ved de
gamle mere haardhændte former, at de ved en ydre for-
anstaltning bandt en til at bli sin bestemmelse tro.
Hadde man først lagt munden op til gitteret og vidste,
at der var et lyttende øre paa den anden side, var det
langt sandsynligere at man kom til at si det man hadde
bestemt sig for at si, end naar man sat i en behagelig
stilling sammen med en bordfælle som ikke har nogen-
somhelst grund til at bli forbauset, om man intet særlig
har at betro ham.
Imidlertid er det Arthur Donnithornes faste bestem-
melse at betro sig til sin ven presten, som han rider der
henover de yndige markveie; og al slaataannens travlhet
blir bare desto mere tiltalende og opmuntrende for ham,
fordi han selv har dette ærlige forsæt. Han er glad
fordi det ser ut som om veiret skulde bli stadig nu,
saa høiet kan komme ind, ti landmanden har været uro-
lig for det; og der er noget saa sundt ved at dele en
glæde som er almindelig og ikke bare personlig, at denne
tanke om høitørken atter virker tilbake paa hans sind
og gjør, at det forekommer ham saa meget lettere at
holde fast ved sin bestemmelse. Et bymenneske tror kanske,
at noget saadant som denne indflydelse bare kan gjøres
gjældende i en barnefortælling, men er man ung og fær-
des mellem marker og hækker, er det umulig at vedlike-
holde en stadig overlegenhet likeoverfor de enkle, natur-
lige glæder.
Arthur hadde passert Hayslope og nærmet sig Brox-
tonsiden, da han ved en omdreining av veien fik se en
skikkelse omkring hundre meter foran sig, han maatte
kjendt som Adam Bede, selv om han ingen graa, haleløs
hyrdehund hadde hat i hælene paa sig; Han skridtet ut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
