Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
taget Parti for Lavretzky. Hun interesserede sig
ikke for Politik; men den selvtillidsfulde Tone, som
den belevne Embedsmand (der aldrig før havde
udtalt sig saaledes) iaften havde anslaaet, havde virket
frastødende paa hende; og hans Foragt for Rusland
havde saaret hende. Det var aldrig faldet hende
ind, at hun var Patriot; men hun befandt sig vel
blandt sine Landsmænd, den russiske Tænkemaade
tiltalte hende; hver Gang Starosten fra hendes
Moders Gods kom ind til Byen, plejede hun at tale
med ham flere Timer i Træk og uden Spor af
Snerperi, og hun behandlede ham aldeles som
en af sine Ligemænd, uden nogetsomhelst
Vigtig-mageri eller Nedladenhed. Dét følte Lavretzky
Altsammen; han vilde heller ikke for sit
personlige Vedkommende have indladt sig paa at
modsige Panschin: nej, hele hans Tale gjaldt kun Lisa.
De havde slet ikke talt sammen, endog deres Blik
havde kun en sjelden Gang mødtes: og alligevel
var det blevet dem Begge klart, at de i Aften
havde sluttet et inderligt Forbund, og at de
elskede og hadede Et og det Samme. Kun paa ét
eneste Punkt — i Henseende til Religionen —
afveg de fra hinanden; men Lisa haabede i sit stille
Sind, at det skulde nok lykkes hende at føre ham
tilbage til Gud.. . . De sad ve^ Siden af Marfa
Timofejevna og lod til at følge Spillet; de fulgte det
virkelig ogsaa, — men samtidig svulmede Begges
Hjerter i Brystet, og der var ikke dét, som gik
tabt for dem: for dem slog Nattergalen, for dem
blinkede Stjernerne og hviskede sagte Træerne,
medens Løvet vuggedes i Søvn af Sommerens vel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
